Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Transportfirma begærer sig selv konkurs midt i retsag om fusk

Mandag 9. januar 2017 kl: 15:12
Af: Redaktionen

Klausen Transport og Spedition Aps, hvor transportleder Michael Klausen sammen med syv chauffører og selskabet selv er tiltalt for at have fusket med førerkort og køre- og hviletidsreglerne, er begæret konkurs ved skifteretten i Horsens, fordi kunderne falder fra. Konkursbegæringen er indgivet af Michael Klausen med den begrundelse, at en konkurs nu vil betyde, at kreditorerne får flere af deres penge, end hvis han trækker den længere

Sagen om fusk med førerkort og brud på køre- og hviletidsreglerne startede 4. april sidste år, hvor en af virksomhedens lastbiler blev standset i en kontrol, som udløste yderligere kontrol af virksomheden og flere sigtelser.


Michael Klausen forklarer til Horsens Folkeblad, at sagen allerede i april sidste år fik flere af virksomhedens kunder til at opsige samarbejdet. Det betød, at efter at have kunnet beskæftige 12 biler i foråret 2016, var der ved indgangen til 2017 kun arbejde til to biler.


Klausen Transport og Spedition Aps er ejet af ejendomsmægler Rikke Klausen, men ifølge Mikael Klausen selv er det reelt hans firma og hans biler. Konstellationen skyldes en tidligere konkurs i en anden branche, som han fortalte i retten i sidste uge.


Hvad det betyder for retssagen mod Michael Klausen, de syv chauffører og virksomheden, at der nu er kommet en konkursbegæring i spil, er endnu ikke klarlagt.


Et opslag i CVR-registeret viser, at Klausen Transport og Spedition Aps i det senest afsluttede regnskabsår opgjort 31. december 2015 kom ud med et resultat på 73.000 kroner. Egenkapitalen var på 540.000 kroner, mens balancen var på 10.409.000 kroner. Af årsrapporten fremgår det også, at selskabet i strid med selskabslovens paragraf 210, stk. 1, har ydet et lån til selskabets kapitalejer. 



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportvirksomhed i Roskilde er endt i skifteretten
- Chaufførmangel blokerer for udvidelser hos halvdelen af Europas vognmænd
- Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten
- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst