Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
EU-PARLAMENTET:

Skibsfartens CO2-udledninger bør reguleres internationalt

Fredag 14. oktober 2016 kl: 12:52
Af: Redaktionen

Industriudvalg under EU-Parlamentet støtter, at søfartens klimapåvirkning skal reguleres i FN. Udvalget stemte dermed imod, at søfarten skal ind under EU’s kvotehandelssystem. De Konservatives medlem af EU-Parlamentet, Bendt Bendtsen, mener, at flertallet i EU-Parlamentet tager et skridt i den rigtige retning

Flere medlemmer af EU-Parlamentarikere havde fremlagt forslag om at inkludere shipping i EU’s regionale kvotehandelssystem, da EU-Parlamentets Industriudvalg behandlede den fremtidige udformning af kvotehandelssystemet.


Efter afstemningen stod det klart, at et flertal i udvalget mener, at skibsfarten skal reguleres globalt og derfor ikke skal indgå i EU’s system.


Bendt Bendtsen mener, at da shippingindustrien er global, vil regionale regler i EU være tilbageskridt for danske og europæiske rederiers konkurrenceevne. Han peger på, at en regional løsning efter hans opfattelse ikke giver de ønskede reduktioner af CO2-udledningen, da langt størstedelen af verdens flåde ikke vil være dækket af et eventuelt kommende EU-krav.


- Afstemningen i dag er vigtig, fordi den sender et klart signal. Afstemningen afspejler, at en regional tilgang ikke er holdbar for shipping, og for at opnå konkrete reduceringer i CO2 må vi kigge ud på den store globale scene. Det betyder selvfølgelig også, at EU-Parlamentets blik nu er rettet mod IMO, siger Bendt Bendtsen.


Blikket rettes mod IMO
Fokus er nu på FN’s søfartsorganisation, IMO, der skal mødes i slutningen af oktober for at beslutte, hvordan søfartens CO2-udledninger skal reduceres på internationalt plan.


- Vi er tilfredse med, at et stort flertal blandt politikerne i udvalget mener, at shipping bør reguleres gennem FN. Industriudvalget stemte for, at EU skal være vagthund overfor den internationale proces. Vi forventer, det vil sikre konkrete fremskridt i IMO, siger Simon C. Bergulf, der er Director EU Affairs for Danmarks Rederiforening.


Afstemningen i Industriudvalget er første skridt i EU-Parlamentets behandling af sagen. Dernæst følger miljøudvalgets vurdering til december.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- En container med rom indeholdt også andre stærke sager
- Formandskabet fortsætter uændret
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Havn på Djursland nåede rekordomsætning for femte år i træk
- Udvidelsesplaner har udløst supplerende miljøkonsekvensrapport
- Stort havvindsudbud kan sikre brændstof til skibsfarten
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Skandinavisk CO2-samarbejde er en vigtig brik i etablering af europæisk CO2-infrastruktur
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er faldet på plads
- Udledning af scrubbervand fra skibe bliver forbudt i det danske territorialfarvand

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst