Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Letbanen i Aarhus lægger flere skinner

Torsdag 22. september 2016 kl: 21:19
Af: Redaktionen

Arbejdet med at lægge skinner i krydset Nørreport‐Kystvejen i Aarhus fortsætter fredag og godt to uger frem. For bilister fra nord medfører det en mindre omkørsel for at nå frem til havnen

Arbejdet begynder sent fredag aften og omfatter opgravning af asfalten midt i krydset. For at genere trafikken mindst muligt udføres denne del af arbejdet i nattetimerne, hvilket kan medføre nogen støj for de nærmeste naboer. Lørdag og cirka to uger frem fortsætter arbejdet med etablering af skinner i krydset. 


Arbejdet midt i det stærkt trafikerede kryds udføres i flere og mindre afsnit ad gangen. På den måde kan der fortsat køres på både Kystvejen, Nørreport og Sverigesgade, mens der lægges skinner i krydset. 
Arbejdet forventes afsluttet med udlægning af asfalt i slutningen af uge 40. 


Omkørsel via Nørre Boulevard 
For bilister, der kommer nordfra ad Kystvejen og skal frem til Sverigesgade mod havnen, medfører arbejdet en mindre omkørsel. I stedet for at fortsætte frem til Sveriges‐gade ad Kystvejen, skal man i stedet dreje til højre ved Østbanetorvet, fortsætte frem ad Nørre Boulevard og her dreje til venstre ad Nørrebrogade. Herfra kan bilister køre frem mod Nørreport, Sverigesgade og Kystvejen. 


Omkørslen vil være markeret med skilte, lige som der vil være nye, midlertidige afstribninger i krydset mellem Nørreport, Kystvejen og Sverigesgade, mens krydsningen udføres. 


Yderligere to faser skal gennemføres i krydset, inden arbejdet med at lægge skinner i Nørreport-krydset er afsluttet. De sidste to faser ventes udført i løbet af oktober og november. 


Arbejdet med at lægge skinner tværs over Kystvejen er en del af letbanens anlægsarbejde i området, der også omfatter etablering af kørestrøm og to letbanespor langs med havnefronten. Det samlede arbejde langs med havnefronten i Aarhus ventes afsluttet i begyndelsen af 2017. 






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Chaufførmangel blokerer for udvidelser hos halvdelen af Europas vognmænd
- Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten
- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- Politiet tilbageholdt lastbil i Kalundborg

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst