Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

DTL er vred over lastbil-kartel

Fredag 29. juli 2016 kl: 09:39
Af: Redaktionen

MAN, Volvo/Renault, Daimler, Iveco og DAF, som tilsammen producerer 9 ud af 10 lastbiler til det europæiske marked, har fået en syngende lussing af EU-Kommissionen. 22 milliarder kroner lyder de samlede bøder på for at have suspenderet den frie prisdannelse til skade for forbrugerne. Og forbrugerne er i denne sag vognmændene


Sådan ser DTL’s formand Martin Danielsen på EU-Kommissionens rekordstore bøder til dele af den europæiske lastbilbranche.


- Jeg kan ikke se det anderledes end at der i hele Europa, og altså også i Danmark, er en række vognmænd der har købt lastbiler til en højere pris, end hvis konkurrencen havde været fri. Og det er naturligvis helt, helt utilfredsstillende, siger Martin Danielsen.


- Vi har i DTL vognmandsvirksomheder i alle størrelser, også mange selvkørende vognmænd og mange mindre vognmænd. Men ingen kan vide sig sikre, i forhold til, om de er blevet ramt på pengepungen af karteldannelsen, fortsætter Martin Danielsen.- I DTL-Danske Vognmænd ser vi med meget stor alvor på sagen, fastslår han.


Ifølge EU-kommissær Margrethe Vestager har karteldannelsen varet i en periode på 14 år frem til 2011. Siden har Kommissionen undersøgt sagen, og nu er bøden så faldet.


- Alle har jo været ramt af finanskrisen, både lastbilproducenter og vognmænd. Men den her sag afslører, at regningen i vidt omfang er sendt nedad til vognmandsvirksomhederne. Det er usmageligt, slår Martin Danielsen fast.



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportvirksomhed i Roskilde er endt i skifteretten
- Chaufførmangel blokerer for udvidelser hos halvdelen af Europas vognmænd
- Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten
- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst