Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Trafikselskab i Nordjylland lancerer nye sommerruter

Fredag 24. juni 2016 kl: 11:54
Af: Redaktionen

Trafikselskabet NT’s sommerbusser kører fra uge 26 igen ud på gader og veje i Nordjylland. I år er der tre nye ruter at vælge imellem

Sommerbusserne har været så populære de senere år, at NT har valgt at etablere tre helt nye ruter i samarbejde med Morsø og Mariagerfjord Kommune. Dermed er der 13 sommerbusruter at vælge imellem i år plus ekstra togafgange på Skagens- og Hirtshalsbanen.


Mariagerfjord, Øster Hurup og Rold Skov
Denne sommer kan man med en af de tre nye sommerruter - rute 480 - komme Mariager Fjord rundt. Mariager fjord skulle efter lokale udsagn være Danmarks smukkeste fjord, og med den nye rute er der mulighed for at undersøge ved selvsyn, uden at man selv skal holde rattet. Tager man turen om onsdagen er der guide med i bussen.

Nummer to nye rute er rute 490, der kører mellem Øster Hurup og Rold Skov. Øster Hurup er en populær sommerdestination for rigtig mange, og NT forventer, at en del unge badegæster vil benytte ruten. Der er også en forventning om, at en del vil pakke madkurvene og tage på skovtur i Rold Skov på egen hånd. Hvis man hellere vil dyrke outdoor aktiviteter som for eksempel MTB, kanoture, minigolf eller lignende, kan man købe en samlet oplevelsespakke hos Visit Mariagerfjord, hvor busbilletten og leje af udstyr indgår i prisen. 

Vil man bare med bussen på rute 480 eller 490 koster en dagsbillet 100 kroner. 


Mors rundt
Den  tredje nye rute er i virkeligheden to ruter, der begge kører på Mors. Rute 777S kører på den sydlige del af øen og rute 777N kører på den nordlige. En dagsbillet til hver af ruterne koster 50 kroner, så for en hundredekrone kan man komme hele Mors rundt. I bedste sightseeingbus-stil er der mulighed for at stå af og på undervejs og opleve nogle af de attraktioner og spisesteder, der ligger på Mors. Billetterne til de to ruter kan købes med mobilen, i bussen, hos Morsø Turistbureau eller på campingpladserne på ruten. 


Sommerkøreplanen for de 13 sommerbusser findes på Nordjylland Trafikselskabs hjemmeside og hos NT’s salgssteder, turistbureauer og busterminaler. 


Populære gengangere
Den helt store destination for sommerruterne er Fårup Sommerland, og vanen tro kan man købe en kombineret billet - Fårupkortet - til bus, tog og sommerland. I år koster Fårupkortet 285 kroner, og så gælder billetten helt til midnat på rejsedagen. 


Vil man på dagstur i Nordjylland, kan man købe et travel pass til 150 kroner for et døgn eller 250 kroner for 72 timer - tre døgn. Med sådan et kan man komme rundt i hele Nordjylland, uanset om det er med bus eller tog. Pensionister og børn under 16 år kan nøjes med at betale halv pris.  




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Aarhus Letbane fejrer fem år med den fulde strækning
- Bilhandler er endt i skifteretten
- Region Syddanmark stopper med at købe nye benzin- og dieselbiler ved udgangen af året
- Tysk koncern skal opgradere S-banen til førerløs togdrift
- To virksomheder kan byde på støttesystemer
- Flere vælger at rejse med bus, tog og letbane i Region Midt
- Nordjyske busser og tog kørte med flere passagerer
- Lokal togoperatør justerer køreplaner og togenes længde
- Forhandler af store og små køretøjer er tilfreds med 2023-resultatet
- Lufthavn på Djursland får vinterafgange til skiområdet i Sverige og Norge
- Fredag 19. april 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- 30-årig mand blev varetægtsfængslet i fire uger

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst