Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Kurerfirma giver danske modedesignere et lift i verden

Torsdag 16. juni 2016 kl: 10:21
Af: Redaktionen

Når den internationale modemesse, White, løber af stablen i Milano i dagene 18.-20. juni, præsenteres samarbejdet Revolver inside White også. Det har til formål at promovere nogle udvalgte skandinaviske designere internationalt. De udvalgte modeskabere har fået hjælp fra et af verdens største kurerfirmaer, DHL Express, som sponsorerer transporten af deres kollektioner til modemessen

- Vi har siden begyndelsen af året været den officielle logistikpartner for Revolver i forbindelse med Copenhagen Fashion Week. Da de for kort tid siden spurgte, om vi ville sponsorere forsendelsen af kollektioner for otte danske og fire svenske modeskabere, der skal deltage på White i Milano, som de selv er en del af, sagde vi naturligvis ja. For os er det en fin mulighed for at vise dem, at de trygt kan overlade deres dyrebare modekollektioner til os. Vi har gennem de seneste år opnået en solid erfaring med at servicere fashion industrien og dække branchens forskelligartede behov, siger Susanne Katja Kristensen, der er Marketing Manager i DHL Express.


Den danske gren af det globale kurerfirma har gennem længere tid sponsoreret Anne Sofie Madsen og Tonsure med forsendelser til symbolpriser. På den måde har DHL Express understøttet modedesignernes mulighed for at dyrke eksportmarkederne.


- Når vi vælger at lave den form for sponsorater, gør vi det blandt andet fordi vi igennem den tætte og løbende dialog med disse modeskabere holder fingeren på pulsen i forhold til, hvad der rør sig i branchen, og hvor man som designer typisk løber hovedet mod muren. Jo mere indgående, vi forstår vores kunders forretning, jo bedre kan vi servicere dem, siger Susanne Katja Kristensen.


Tæt samarbejde med Revolver
DHL Express har i forvejen et tæt samarbejde med Revolver Copenhagen. I forbindelse med deres internationale modeshow på dansk grund, sørger kurerfirmaet for at opstille særlige DHL Service Points i Revolver Village, hvor alle modeskabere arrangere forsendelser til et hvilket som helst punkt på jorden. Det er også her, at flere modeskabere tropper op for at få råd og vejledning om im- og eksport. Endelig fungerer Service Point’et også som et sted, hvor alle pakker til modefirmaerne kan blive leveret den uge - uanset hvilket kurerfirma, der har transporteret dem.


På White showet i Milano deltager over 20.000 indkøbere fra nogle af de største modebutikker i verdenen.


DHL er en del af Deutsche Post DHL Group. Den realiserede omsætning var i 2015 på over 59 milliarder euro.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Chaufførmangel blokerer for udvidelser hos halvdelen af Europas vognmænd
- Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten
- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- Politiet tilbageholdt lastbil i Kalundborg

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst