Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Norsk it-virksomhed styrker sin position i Europa

Onsdag 4. maj 2016 kl: 10:51
Af: Redaktionen

Den norske virksomhed Abax har opkøbt virksomhederne Accessor Sverige og Ctrack Sverige AB. Med opkøbet vil Abax styrke sin position som en af de største telematik-virksomheder i Europa

- Vi er yderst tilfredse med at kunne offentligøre overtagelsen af virksomhederne Accessor Sverige AB og Ctrack Sverige AB. Opkøbene kommer som et naturligt skridt i vores vækstplaner for virksomheden, siger Petter Quinsgaard, der er administrerende direktør for Abax Group.


Det norske telematik-selskab har siden 2014 gennemført syv opkøb. Det seneste opkøb vil tilføje cirka 10.000 køretøjer til Abax Group, og det samlede antal køretøjer vil dermed være på ca. 152.000.


- Jeg har sammen med mine medarbejdere taget virksomhederne til et niveau, hvor de har brug for flere ressourcer og en større organisation for at kunne vokse yderligere. Derfor har jeg ledt efter den helt rigtige organisation til at erstatte mig. Den fandt jeg i Abax, og jeg er sikker på, at de vil kunne udvikle disse to virksomheder. Abax er den eneste virksomhed i vores branche, der konsekvent præsenterer vækstrater på over 30 procent og samtidig er i stand til at forblive rentable. Jeg er derfor stolt over at kunne overdrage ansvaret for mine virksomheder til Abax Group, siger Niclas Holm, stifter og tidligere ejer af Accessor Sverige AB og Ctrack Sverige AB.


- Opkøbet af Accessor Sweden og Ctrack Sweden vil styrke vores organisation og vores position som den førende problemløser for alle, der anvender erhvervskøretøjer– ikke kun i Norden, men i hele Europa, siger Bjørn Erik Helgeland, der er COO - Chief Operating Officer - operationeldirektør - for Abax Group.


Abax blev grundlagt i 2009, og har siden oplevet høje vækstrater. Det norske selskab havde en vækstrate på 50 procent i 2015, hvor 39 procent var organisk vækst. Virksomhedens omsætning var i 2015 på 287 millioner kroner med et driftsresultat på 40 millioner kroner. 
  
 
Om virksomhederne
Abax Group er ejet af Norvestor Equity AS, og er en stor europæisk virksomhed inden for salg og udvikling af telematik-systemer til kommercielle og private køretøjer. Derudover leverer Abax produkter som Fleet Management og GPS tracking-udstyr. Abax har 314 medarbejdere og kontorer i Norge, Sverige, Danmark, UK og Holland. Virksomheden har hovedkontor i Larvik, Norge. 


Norvestor Equity AS er et førende, privat aktieselskab med fokus på opkøb i Norden. Holdet har arbejdet sammen siden 1991, hvilket gør det til et af de mest erfarne private aktieselskaber i Norge, der har foretaget 58 investeringer med 246 opfølgende M&A transaktioner, ud over at have gennemført 41 exits samt 14 IPOs. Norvestor fokuserer på investeringsmuligheder i vækstvirksomheder ved at foretage platformsinvesteringer hovedsageligt i Norge og Sverige i virksomheder med potentiale til at opnå en førende nordisk eller international position enten via organisk vækst, opkøb eller ved at udvide i nye lande. Norvestors portefølje af virksomheder tæller i dag; Life Europe, Johnson Metall, Sentech (tidligere Advantec Sensing), Apsis, Aptilo, Cegal, Marine Aluminium, Crayon, Abax, Robust, iSurvey, Future Production, Nomor, PG Flow Solutions, Roadworks, Permascand, Phonero og 4Service.  





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportvirksomhed i Roskilde er endt i skifteretten
- Chaufførmangel blokerer for udvidelser hos halvdelen af Europas vognmænd
- Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten
- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst