Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Flere kørte over Øresundsbron i første kvartal

Fredag 29. april 2016 kl: 12:11
Af: Redaktionen

Trafikken på Øresundsbron steg med 4,1 procent i årets første kvartal. Det finansielle resultat før værdiregulering var 213 millioner kroner, hvilket er en forbedring med 6 millioner kroner sammenlignet med samme periode sidste år

Øresundsbro Konsortiet kan konstatere, at trafikken fortsætter med at stige på broen. Bustrafikken steg med 16,9 procent, og øvrig erhvervstrafik med 5,8 procent. At bustrafikken er steget så meget, kan hænge sammen med grænsekontrollen, som Sverige indførte  4. januar i år. 


- Arbejdsgivere finder forskellige løsninger, som eksempelvis busser og lejebiler, som de kan tilbyde deres medarbejdere, der pendler fra Sverige. Vi ser også et øget antal taxarejser efter 4. januar, siger Caroline Ullman-Hammer, der er administrerende direktør for Øresundsbro Konsortiet. 


Påsken faldt i marts og påvirkede fritidstrafikken
Fritidstrafikken med BroPas steg med 12,8 procent sammenlignet med samme periode sidste år. En del af den stærke stigning hænger sammen med, at påsken i år faldt i første kvartal, til forskel fra sidste år, hvor den lå i andet kvartal.


- Mange kører over sundet i deres ferie. Vi har en fin fremgang med SmutTursrabatten, samt aktiviteter og tilbud i Club BroPas. Vi satser meget på fritidsmarkedet, og det giver resultater. Det er øget stabilt igennem flere år, siger Caroline Ullman-Hammer.


Påskens placering i første kvartal påvirkede også pendlertrafikken, eftersom færre pendlere rejser i helligdagene. Pendlertrafikken gik tilbage med 1,2 procent i perioden sammenlignet med sidste år. Lastbilstrafikken blev også påvirket af samme årsag. 


Indtægter fra vejtrafik steg fra 245 millioner kroner til 263 millioner kroner i årets første kvartal. Det er en stigning med 18 millioner kroner sammenlignet med samme periode sidste år. Også her formodes påske-effekten at bidrage.


Resultatet før renter blev 259 millioner kroner, hvilket er en forbedring på 11 millioner kroner.


Øresundsbro Konsortiets renteudgifter øgedes i perioden, fra 35 millioner kroner til 46 millioner kroner. Stigningen i forhold til sidste år skyldes ekstraordinært lave renteomkostninger i 1. kvartal 2015, forårsaget af meget lave inflationstal primo 2015.


Samlet set blev resultatet før værdiregulering et overskud på 213 millioner kroner, hvilket er en forbedring på 6 millioner kroner sammenlignet med samme periode sidste år. 



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportvirksomhed i Roskilde er endt i skifteretten
- Chaufførmangel blokerer for udvidelser hos halvdelen af Europas vognmænd
- Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten
- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst