Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Luftfragt-selskab lancerer ny løsning til at beskytte temperaturfølsomt luftfragt

Torsdag 21. april 2016 kl: 12:11
Af: Redaktionen

Det arabiske flyselskab Emirates SkyCargo lancerer en ny løsning til at beskytte temperaturfølsomt luftfragt under navnet White Cover Advanced. Der er ifølge flyselskabet tale om en billig og miljøvenlig løsning, når farmaceutiske produkter skal fragtes med fly fra en lufthavn til en anden

Emirates SkyCargo’s nye transportløsning til at beskytte værdifuld og temperatur-følsom fragt - eksempelvis farmaceutiske produkter - er fremstillet af DuPont’s Tyvek-materiale, som indeholder polyætylen til at danne en hård, beskyttende barriere mod varierende temperaturer og direkte sollys. Det særlige materiale er vandtæt, så det forebygger fugtskader, men stadig opretholder åndbarheden, så der undgås kondens og tørhed. Derudover er materialet miljøvenligt og 100 procent genanvendeligt.


White Cover Advanced er en udvidet version af Emirates’ allerede eksisterende beskyttelsesprodukt White Cover, som bruges til at holde eksempelvis grøntsager og frugt frisk, og White Cover Advanced giver ekstra beskyttelse af emballerede farmaceutiske forsendelser. Det nye, beskyttende omslag vejer ikke mere end tre kilo og er meget effektiv, da det ikker tager mere end otte minutter for to personer at vikle det om en palle. Omslaget omslutter produkterne nemt og giver mulighed for nedkøling under transport.


- Den farmaceutiske industri fragter produkter med en værdi på en milliard US dollars årligt. Ændringer i temperatur under transport kan udgøre alvorlige konsekvenser ved disse følsomme produkter, siger Henrik Ambak, Senior Vice President hos Emirates’ Cargo Operations Worldwide.

 
Emirates SkyCargo er førende i brugen af specialiserede omslag til at beskytte temperaturfølsom last og har arbejdet med DuPont i at udvikle Tyvek-materialet i luftfragt-industrien. Flyselskabet har en bred vifte af avancerede beskyttelsesteknikker som eksempelvis Cool Chain Premium, Cool Chain Advanced og Cool Chain Standard, der alle kan holde letfordærvelige produkter kolde ned til minus 20 grader og derved bevare kvaliteten og holdbarheden af produkterne. Emirates SkyCargo har en flåde af 15 fragtfly, bestående af 13 Boeing 777Fs og to Boeing 747-400 ERFs.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lufthavn på Djursland får vinterafgange til skiområdet i Sverige og Norge
- 30-årig mand blev varetægtsfængslet i fire uger
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Påsken betød færre passgerer i lufthavn ved Aalborg
- Toldhund fandt et kilo hash gemt i valnødder
- Lufthavn lægger arealer til midlertidigt militært område
- Toldere fandt knap tre ton narkotika sidste år
- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Fagforbund taber sag mod ground handling-selskab
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst