Branchedirektør kommer også med opsang til bilister i personbiler
Fredag 5. februar 2016 kl: 10:39
Af: RedaktionenFor et par uger siden kom branchedirektør i DI Transport, Michael Svane, med en opsang til lastbilchauffører - specielt rettet mod dem, der overhaler. Han har fulgt opsangen til transporterhvervets store med en lignende til mændene og kvinderne bag rattet i de personbiler, der også er på vejene. - Der er brug for en oprustning af trafikmoralen på de danske veje, mener Michael Svane
Michale Svane skriver:
I sidste uges kommentar berettede jeg om mine oplevelse på en tur til Jylland. Mit fokus var unødige overhalinger foretaget af lastbiler. Min kommentar har affødt mange reaktioner - langt de fleste positive. Det er jeg glad for.
Mine trafikale iagttagelser stopper ikke kun ved lastbilerne. På den samme tur og efterfølgende ture til Jylland har jeg også set, hvordan nogle bilister helt og aldeles ser stort på bremseafstande. Man kan kun undres over den dødsforagt, som sådanne bilister udviser.
Jeg har på mine ture til og fra Jylland i sidste uge oplevet mere end 50 personbiler, som trækker hurtigt ind foran en lastbil. Kun takket være årvågne chauffører i lastbilerne, blev disse situationer kun til oplevelser på en dårlig trafikkultur og ikke fatale ulykker. Snevejret i sidste uge blev yderligere en understregning af nogle bilisters dårlige trafikkultur. Hasarderede overhalinger af sneplove og saltspredere var et ikke sjældent syn.
Der er brug for en oprustning af trafikmoralen på de danske veje.
Dårlig moral og dobbeltmoral kan man nok affinde sig med, men ikke når det handler om trafikken.
Husk, du er ikke alene, når du færdes. Din adfærd kan i yderste konsekvens gå ud over andre!
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Transportvirksomhed i Roskilde er endt i skifteretten
- Chaufførmangel blokerer for udvidelser hos halvdelen af Europas vognmænd
- Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten
- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |