Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Dansk transportkoncern køber op i USA

Fredag 9. oktober 2015 kl: 09:45
Af: Redaktionen

Den danske transportkoncern, DSV A/S, der er aktiv over det meste af verden, har aftalt at køde UTi Worldwide Inc., der har hovedsæde i Californien. UTi er lige som DSV en global leverandør af transport og logistikydelser, der ikke selv har et stort produktionsapparat - eksempelvis lastbiler, tog og skibe

UTi Worldwide Inc. har en omsætning på 3,9 milliarder dollar, der bliver skabt af 21.000 ansatte fordelt på 58 lande. DSV fermhæver i forbindelse med købet, at kombinationen af de to virksomheder vil skabe et af verdens stærkeste transport- og logistiknetværk.


DSV har aftalt en pris for overtagelsen af UTi Worldwide Inc. på 7,10 dollar per ordinær aktie. Den samlede transaktion har en værdi på ca. 1,35 milliarder dollar. 

Tilbuddet til UTi’s ordinære aktionærer udgør en præmie per aktie på ca. 50 procent i forhold til lukkekursen 8. oktober eller en præmie på ca. 34 procent i forhold til de sidste 30 dages vægtede gennemsnitskurs.


Bestyrelserne for både DSV og UTi har enstemmigt godkendt transaktionen.                                            


- Det er en stor glæde for mig at offentliggøre det første skridt mod en sammenlægning af UTi og DSV. Vi komplementerer hinanden godt inden for både forretningsaktiviteter og geografi. Sammen vil vi stå endnu stærkere og kunne udnytte de forretningsmæssige synergier samt større geografisk rækkevidde til gavn for aktionærer, kunder og ansatte. Vi ser frem til at forene kræfterne og byde vore nye kolleger fra UTi velkommen hos DSV, siger DSV's bestyrelsesformand Kurt K. Larsen.


UTi’s bestyrelsesformand Roger MacFarlane peger på, at selskaberne arbejder inden for en branche, hvor stordriftsfordele er essentielle. 


- Ved at gå sammen med DSV kan vi tilbyde kunderne væsentlig større værdi og vores ansatte mange fremtidige muligheder samtidigt med, at det er særdeles finansielt attraktivt for vores aktionærer. UTi’s bestyrelse har derfor enstemmigt godkendt aftalen med DSV og anbefaler varmt vores aktionærer at tage imod tilbuddet, siger Roger MacFarlane.


Danske Bank, ING og Nordea har forpligtet sig til at finansiere transaktionen. 


DSV vil gøre brug af en egenkapitalfinansiering i størrelsesordenen 5 milliarder kroner i løbet af de næste 12 måneder med det formål at opretholde en solid kapitalstruktur. Transaktionen sker med forbehold for, at transaktionen godkendes af UTi’s aktionærer på en ekstraordinær generalforsamling. UTi’s største aktionær, P2 Capital Partners, LLC, der ejer ca. 10,8 procent af selskabets ordinære aktier samt alle konvertible præferenceaktier, har indgået en på visse betingelser uigenkaldelig aftale om at stemme for transaktionen. Transaktionen er også betinget af godkendelse fra relevante tilsynsmyndigheder og andre sædvanlige betingelser for transaktionens gennemførelse. Transaktionen forventes gennemført i 1. kvartal 2016.


Opkøb af UTi Worldwide Inc. er en del af DSV's vækststrategi, og DSV har stor erfaring med at integrere opkøbte virksomheder. Købet af UTi forventes at øge DSV's årlige omsætning med ca. 50 procent. Bliver købet endeligt gennemført vil den samlede koncern have 44.000 medarbejdere i 84 lande med 848 kontorer og 339 logistikfaciliteter.


DSV fremhæver i forbindelse med købet, at Air & Sea divisionen vil blive styrket markant, og at DSV vil øge sine branchespecifikke kompetencer i alle divisioner. Derudover vil DSV blive en global aktør inden for kontrakt-logistik og udbygge vejtransportaktiviteterne til markeder uden for Europa. Det gør DSV i stand til at tilbyde sine kunder et bredere udbud af services.


Den samlede virksomhed vil få en mere balanceret geografisk dækning med ca. 61 procent af omsætningen i Europa, Mellemøsten og Nordafrika, 17 procent i Nord- og Sydamerika, 16 procent i Asien (APAC) og 6 procent i Sub-Sahara Afrika.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Chaufførmangel blokerer for udvidelser hos halvdelen af Europas vognmænd
- Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten
- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- Politiet tilbageholdt lastbil i Kalundborg

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst