Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Flaskehalse på floder og kanaler hæmmer overflytningen af godstrafik

Torsdag 5. marts 2015 kl: 08:52
Af: Jesper Christensen

Den Europæiske Revisionsret konstaterer i en ny beretning, at de EU-finansierede bestræbelser på at overflytte godstrafik fra vejene til de indre vandveje kun har ført til langsomme fremskridt i de seneste 15 år

Flaskehalse på floder og kanaler hæmmer overflytningen af godstrafik
EU-revisorerne siger, at de projekter, der er blevet medfinansieret af EU som led i en strategi for at øge anvendelsen af indre vandveje, ikke er blevet gennemført effektivt. Transport ad indre vandveje har ikke vundet frem som et alternativ til vejtransport, og besejlingsforholdene er ikke blevet bedre.


- Et enkelt transportfartøj på en flod kan erstatte hundredvis af lastvogne på vejene og dermed reducere trafiktrængslen, forureningen og antallet af ulykker i hele EU. Overflytning af godstrafik fra vejene til netværket af floder og kanaler kan være til fordel for alle EU's borgere. Men selv om EU for mere end ti år siden gjorde udviklingen af denne transportform til en prioritet, halter den stadig bagefter vejtransport og jernbanetransport, siger Iliana Ivanova, det medlem af EU's Revisionsret, der er ansvarligt for beretningen. 


- For at sikre et sammenhængende Europa med en bæredygtig transportstrategi må EU bestræbe sig yderligere på at forbedre vandvejene og skabe en mere afbalanceret fordeling af transporten på veje, jernbaner og vandveje, siger hun videre.


Når EU-finansieringen kun i ringe grad har påvirket transporten på Europas floder og kanaler, skyldes det, at man ikke har fået fjernet de flaskehalse, der er en væsentlig forudsætning i EU's strategi for udvikling af transport ad indre vandveje. Flaskehalse kan eksempelvis være broer, der ikke er høje nok, ineffektive sluser og vandstrækninger, der ikke er brede nok til transportformål.


EU's Revisionsret peger på, at medlemsstaterne har ikke haft tilstrækkelig opmærksomhed på de indre vandveje, selv om EU-Kommissionen i 2001 gjorde prioriterede dem med det formål at overflytte trafik fra vejtransport til mere miljøvenlige transportformer. De anslåede omkostninger til at fjerne samtlige flaskehalse i det transeuropæiske net overstiger langt de midler, der er afsat på EU-budgettet. Der er derfor behov for yderligere finansiering fra nationale og/eller private kilder til at dække dette gab, hvis transport ad EU-landenes indre vandveje skal have fremgang.


Revisorerne konstaterer også, at medlemsstaterne ved de vigtigste korridorer af indre vandveje ikke har en sammenhængende samlet strategi, og at EU-strategierne ikke i tilstrækkelig grad tog hensyn til vedligeholdelse af floderne samt til politiske og miljømæssige overvejelser. 


Halvdelen af Europas befolkning bor tæt på kysten eller tæt på indre vandveje, og de fleste europæiske industricentre kan nås ved sejlads ad indre vandveje. Transport ad indre vandveje er en af de tre vigtigste landtransportformer - de to andre er vejtransport og jernbanetransport. Skibe transporterer varer ad kanaler, floder og søer mellem indlandshavne og anløbssteder. Fartøjer til indlandssejlads har en lastkapacitet svarende til hundredvis af lastvogne. Der kan derfor opnås fordele i form af omkostningsbesparelser, lavere forurening og højere transportsikkerhed.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- En container med rom indeholdt også andre stærke sager
- Formandskabet fortsætter uændret
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Havn på Djursland nåede rekordomsætning for femte år i træk
- Udvidelsesplaner har udløst supplerende miljøkonsekvensrapport
- Stort havvindsudbud kan sikre brændstof til skibsfarten
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Skandinavisk CO2-samarbejde er en vigtig brik i etablering af europæisk CO2-infrastruktur
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er faldet på plads
- Udledning af scrubbervand fra skibe bliver forbudt i det danske territorialfarvand

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst