Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
CHEF HOS RENOVATIONSVIRKSOMHED:

Vi tror på projektet og på øget trivsel

Fredag 19. december 2014 kl: 14:47
Af: Redaktionen

- Som ledelse opdager vi ikke altid, hvis en medarbejder har problemer, med mindre han selv kommer og siger det. Det, ved vi godt, kan være svært for den enkelte. Man er måske bange for at miste sit job, hvis nogen opdager, at man har et problem med alkohol, læsevanskeligheder eller andet, siger Pia Kjær Øulee, der er kvalitets- og miljøchef i MiljøTeam i Aarhus

På et nyt kursus har seks medarbejdere fra MiljøTeam lært, hvordan man genkender en kollega med problemer, og man får nogle redskaber til at indlede den vanskelige samtale med kollegaen.  Det kan være om et skjult misbrug, vrøvl i familielivet , depression eller måske ordblindhed. Nøglepersonerne skal hjælpe, hvor de kan. For eksempel ved at demonstrere de apps på en smartphone, der kan hjælpe en ordblind, eller ved at tage en uforpligtende samtale med en kollega, som måske drikker lidt rigeligt. I de tilfælde, hvor egne evner ikke slår til, skal nøglepersonerne fungere som mellemmænd til ledelsen, som så stiller professionel hjælp til rådighed.


Kvalitets- og miljøchef Pia Kjær Øulee tror og håber, at nøglepersonerne vil øge medarbejdertrivslen.


Skriftlig rapportering
- Vi tror, at kollegerne ofte er bedre til at opdage det tidligt, hvis der er problemer, og det er måske også lettere at tale med en ligemand end en chef, hvis der er noget galt. Det er derfor, vi er gået ind i det her projekt, for vi vil gerne holde på de dygtige medarbejdere, vi har. Og vi vil gerne hjælpe dem, hvis de har problemer - og helst før det bliver et spørgsmål om fortsat ansættelse eller ej. Hvis man har problemer, trives man også dårligt, og vi tror da på, at medarbejdere, der trives godt også arbejder bedre, siger Pia Kjær Øulee og fortsætter:

- Som ledelse kan vi i princippet kun registrere, hvis der pludselig sker mange fejl på en bil eller i et team. Vi kan ikke nødvendigvis vide hvorfor. Tit kan det sikkert løses ret enkelt. Det håber vi, at dette initiativ kan hjælpe med.


Læsevanskeligheder kan være et problem for en renovationsarbejder i dag, fordi der skal rapporteres skriftligt til MiljøTeam, hver gang en skraldespand af den ene eller anden årsag ikke kan tømmes. Eller hvis der er tekniske vanskeligheder. 


- Det bliver mere og mere påkrævet, at man kan kommunikere skriftligt i vores fag, siger Pia Kjær Øulee.


Over 15 procent er ordblinde
Ordblindhed eller læsevanskeligheder er faktisk et særdeles udbredt problem. Danmarks Statistik skønner, at omkring 15 procent af danskere over 15 år har problemer med at læse. Der findes ingen statistikker over omfanget blandt renovationsarbejdere som sådan, men da renovationsfirmaet Meldgaard A/S screenede samtlige medarbejdere i 2010, viste det sig, at 60 procent havde behov for danskundervisning på folkeskoleniveau.


MiljøTeam planlægger at foretage en generel screening af medarbejderne for problemet i løbet af 2015. Andelen af danskere med misbrugsproblemer skønnes at være omkring 10 procent. 


Idéen er helt ny og findes således ikke i andre virksomheder, så der er mange erfaringer, der skal gøres, men håbet er, at resultaterne vil være så gode, at ordningen overføres til selskabets andre afdelinger. Og hvem ved? Måske bliver MiljøTeam i Aarhus foregangsvirksomhed for en helt ny trend i erhvervslivet.



Fakta om nøglepersoner
  • MiljøTeam er den første transportvirksomhed i Danmark, der indfører ordningen
Seks frivillige medarbejdere har modtaget et fem dages kursus, der kvalificerer dem til den nye funktion
  • De frivillige nøglepersoner nyder ikke tillidsmandsbeskyttelse og skal passe deres almindelige arbejde sammen med den nye funktion
  • Kurset er udviklet i samarbejde mellem MiljøTeam, AS3 Companies, AOF Aarhus, 3F og TSU  
Transportsektorens Uddannelsesfond (TSU) har valgt at støtte pilotprojektet ved at finansiere udvikling og afholdelse af det første kursus
  • TSU har som formål at støtte nye tiltag og projekter inden for uddannelse og efteruddannelse af ansatte i medlemsvirksomheder under Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik (ATL)

Læs også:





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportvirksomhed i Roskilde er endt i skifteretten
- Chaufførmangel blokerer for udvidelser hos halvdelen af Europas vognmænd
- Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten
- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst