Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Vognmandsorganisation er glad for EU-Parlamentets afvisning af EU-Kommissionens sorte liste

Onsdag 17. december 2014 kl: 22:31
Af: Redaktionen

EU-Kommissionen havde undladt at tage brud på cabotagereglerne med på en kategorisering over alvorlige brud på love og regler på transportområdet, som i den sidste ende kan udløse sanktioner over for vognmænd, der begår et eller flere alvorlige brud på love og regler på transportområdet. Det fik et stort flertal af EU-Parlamentets medlemmer til at afvise EU-Kommissionens forslag med stemmerne 453 mod 180

Det var den nye EU-Kommissionens  transportkommissær Violeta Bulc, der måtte tage afvisningen med sig hjem efter afstemningen i EU-Parlamentet.


- Jeg synes, der er et stærkt signal fra parlamentarikerne, siger administrerende direktør i DTL-Danske Vognmænd og formand for Nordic Logistics Association, NLA, Erik Østergaard.


NLA repræsenterer omkring 20.000 vognmænd i Danmark, Sverige, Norge og Finland.


- EU-Parlamentet har sendt et klart signal til EU-Kommissionen: Vi mener det alvorligt, når vi siger, vi er træt af forholdene i vejtransporten. Jeg synes, at EU-Kommissionen i denne sag har udvist en betydelig tonedøvhed overfor EU-Parlamentet. Så nu må de gå hjem og gøre listen komplet og få spørgsmålet om ulovlig cabotage og social dumping med på listen, siger Erik Østergaard og fortsætter:


- Også EU-Kommissionens nye arbejdsprogram for 2015, som blev præsenteret onsdag, mangler ordentlige initiativer overfor social dumping. Det duer slet ikke. De to spørgsmål spillede en central rolle ved de tiltrædende kommissærers eksaminationer i EU-Parlamentet for få måneder siden, og det er godt, at så massivt et flertal i EU-Parlamentet holder fast i dagsordenen, siger Erik Østergaard.


Resultatet af afstemningen onsdag stemte 453 mod EU-Kommissionens liste, 180 stemte for, mens 79 afstod fra at stemme.


- Det er et meget bredt udsnit i EU-Parlamentet på tværs af partier, grupper, lande og højre-venstre, som med dagens afstemning har sendt et klart signal: Vi er optaget af spørgsmålet om social dumping og cabotage og vi vil have problemerne løst, påpeger Erik Østergaard.


- Det kan jo kun glæde DTL - Danske Vognmænd, som har kæmpet den kamp længe både i Danmark og i EU. Jeg synes, signalet er endog meget stærkt, og det bør også én gang for alle få slået den myte ihjel, at den her diskussion kun er noget der foregår i Danmark. Den her diskussion er tværtimod noget, der optager europæiske politikere fra Sicilien til Finland, og det, synes jeg næsten, er det allermest opløftende ved dagens afstemning, siger Erik Østergaard.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportvirksomhed i Roskilde er endt i skifteretten
- Chaufførmangel blokerer for udvidelser hos halvdelen af Europas vognmænd
- Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten
- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst