Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Movia vil have mest miljø for pengene

Fredag 24. oktober 2014 kl: 10:02
Af: Redaktionen

Trafikselskabet Movia fremhæver, at når selskabet ser på busteknologi, er det med miljøhatten på. Målet er, at der skal forurenes mindst muligt. Movia stiller skrappe krav om, hvor meget CO2, NOx, partikler og støj busserne må udlede - men ikke om, hvilken teknologi operatørerne skal bruge

Movia vil have mest miljø for pengene
Det overordnede mål er, at CO2-udledningen de busser, som kører for Movias i 2020 er 29 procent mindre end de samlet var i 2008. Niveauet for NOx og partikler skal være 75 procent af niveauet for 2008, og der skal udledes mindre støj.


Movia tester løbende de forskellige teknologier og drivmidler i samarbejde med busoperatørerne for at skabe viden og belyse de ofte mange usikkerhedsmomenter, der er. Forsøgene minimerer operatørernes risiko ved at tage en ny uprøvet teknologi i brug til gavn for en hurtigere og billigere udvikling af den kollektive bustrafiks grønne profil.


Over en periode på fem år er Movia gået fra at tro på, at hybrid-busser skulle være grundstammen i fremtidens busteknologi til i højere grad at tro på en fremtid bestående af mange forskellige teknologier.


- Vi indsamler viden og erfaringer om de forskellige teknologier, så vi kender omkostningerne ved at bruge dem. Den viden og erfaring giver vi videre til operatørerne, som er dem, der i sidste ende beslutter hvilken teknologi, de vil bruge, siger centerchef Søren Englund fra Movia.


Krav til målet - ikke til midlet
Movias peger på, at trafikselskabet ikke stiller noget krav til, hvilken teknologi operatørerne skal bruge. Der bliver derimod stillet skrappe funktionskrav til, hvor meget CO2, NOx, partikler og støj busserne må udlede.


- Ved at gøre det på den måde udfordrer vi markedet til løbende nytænkning, så vi får mest miljø for pengene, siger Søren Englund.


Siden januar 2014 har Movia i samarbejde med Arriva og Keolis (tidligere City-Trafik), Københavns Kommune, Dong og Trafikstyrelsen testet to store elbusser i København, og resultaterne er foreløbig gode. Lige nu bliver elbusserne testet på linje 3A samt på linje 141 og 149.


Tirsdag i denne uge åbnede Movia lidt mere op for godteposen inden for de eldrevne busser og inviterede til Electric Day på Keolis' garageanlæg i Glostrup. Her kunne repræsentanter fra kommunerne, busoperatørerne, brancheorganisationer og øvrige myndigheder se det nyeste inden for el-busser.


Movia viste fem forskellige typer busser fra busproducenterne BYD, Ebusco, VDL, Optare og Solaris. Gæsterne kunne få en prøvetur med hver enkelt og på den måde mærke forskellen på de forskellige busser.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Rejsende i Nordjylland kan tage cykel gratis med i busser og tog
- DSB solgte flere pendlerkort i første kvartal
- Kong Frederik X indvier Hovedstadens nye Metrostationer
- Analyse af vigespor på Svendborgbanen sender idéen ud på et sidespor
- Busproducent skal levere 354 busser til Rom
- Aarhus Letbane fejrer fem år med den fulde strækning
- Bilhandler er endt i skifteretten
- Region Syddanmark stopper med at købe nye benzin- og dieselbiler ved udgangen af året
- Tysk koncern skal opgradere S-banen til førerløs togdrift
- To virksomheder kan byde på støttesystemer
- Flere vælger at rejse med bus, tog og letbane i Region Midt
- Nordjyske busser og tog kørte med flere passagerer

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst