Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Ny undersøgelse viser stor tilfredshed med Flextrafik

Torsdag 28. august 2014 kl: 10:25
Af: Redaktionen

Trafikselskabet Sydtrafik har gennemført en større undersøgelse af kundernes tilfredshed med Flextrafik. Og resultaterne er ifølge trafikselskabet, der dækker syd-og Sønderjylland, opmuntrende. Der er generelt meget stor tilfredshed med Flextrafik-ordningerne uanset, om der er tale om den åbne Flextur, handicapkørsel eller lukket kommunal kørsel. Især chaufførernes serviceniveau og venlighed modtager roser

Det glæder administrerede direktør i Sydtrafik, Lars Berg, som ser frem til at bruge resultaterne aktivt i arbejdet med at gøre flextrafikken endnu bedre fremover. 


- Flextrafikken hos Sydtrafik er vokset hastigt siden 2010, hvor ordningen startede. Vi vurderede derfor, at det var på tide at måle, hvor tilfredse vores kunder er med kørslen og servicen i bilerne. Og resultaterne har været bedre, end vi turde håbe på. Den samlede tilfredshed ligger på et meget højt niveau med 87 point ud af 100 mulige. Det er et rigtig fint resultat, når alle værdier over 75 betegnes som "meget godt". Og måler vi alene på den seneste tur, kunderne har kørt, er tilfredsheden endnu højere, siger Lars Berg, der fremhæver, at flextrafik generelt er en effektiv måde at håndtere den behovsstyrede kørsel på.


- Vi kan se på vores kørselsstatistik, at det ser rigtig fornuftigt ud med overholdelse af både rettidighed og omvejskørsel. Det er positivt, at det afspejler sig i kundernes oplevelse, siger han.


Chaufførernes fortjeneste

I undersøgelsen er der blevet spurgt ind til forskellige forhold, og selvom der overordnet set er stor tilfredshed med blandt andet bestilling, ventetid, afhentningstidspunkt og komfort - så er det kontakten med chaufførerne, der scorer højest med over 93 point for både service, kørsel og hjælpsomhed.

 
- Kunderne møder Flextrafik ude i vognen, og chaufførerne er vores ansigt udadtil. Derfor er det rigtig glædeligt at få bekræftet, at kunderne oplever god service, og at de får den nødvendige hjælp, når de kører med os. Faktisk er venligheden det parameter, der scorer højest ved kundernes positive oplevelse fra deres sidste Flextrafik-tur. Så det er en stor cadeau til chauffører og vognmænd, at undersøgelsens bedste resultater er direkte relateret til deres indsats ude i vognene, siger Michael Aagaard, der er afdelingschef for Flextrafik.


Vigtigt med afstemning ved forsinkelser
Undersøgelsen bekræfter også, at meget få kunder oplever forsinkelse på deres tur, hvilket helt sikkert har betydning for den overordnede tilfredshed.
 

- Det er meget naturligt, at de, der oplever en forsinkelse på vognen, er mindre tilfredse med turen generelt. Heldigvis taler vi om meget få i det store billede. Men analysen har vist os, at vi har et arbejde foran os i forhold til at forventnings-afstemme bedre med brugerne, hvornår en vogn reelt er forsinket. Vi kan se, at en del er af den opfattelse, at vognen skal være der på minuttet for at være rettidig. Men flextrafik er kollektiv trafik, som skal koordineres med anden kørsel, og derfor har vi et vindue til at ankomme fra 5 min før til senest 15 min efter det aftalte afhentningstidspunkt. Det vil vi kigge på at få kommunikeret bedre ud til vores kunder, siger Michael Aagaard.
 

Tilfredsheden skal blive i top
Formålet med undersøgelsen har været at få et billede af, hvor tilfredse Flextrafiks kunder er og samtidig få afdækket, hvilke faktorer i kørslen der har størst betydning for kunderne.


- Vi vil fremadrettet arbejde hårdt på at opretholde det flotte resultat. Det er glædeligt, at vi nu også kan inddrage data om kundernes oplevelse af flextrafikken i vores videre arbejde med at udvikle området. Det er en stor del af det at gøre hele Sydtrafik så kundeorienteret som muligt, siger administrerede direktør i Sydtrafik, Lars Berg, som forventer at følge op med en ny analyse af flextrafikken om cirka halvandet år. 
 
  
Om undersøgelsen

Formålet med undersøgelsen er at undersøge tilfredsheden med Flextrafik blandt Flextrafiks kunder. Undersøgelsen er udarbejdet af Wilke A/S, og datagrundlaget er baseret på 798 stikprøver indsamlet i perioden fra 1. maj 2014 til 6. juni 2014.
 

Om Flextrafik

Flextrafik henvender sig hovedsageligt til borgere, som ikke har mulighed for at benytte den almindelige kollektive trafik. Flextrafik kan karakteriseres som behovsstyret kollektiv trafik med mindre vogne. Kørslen er planlagt efter borgerens individuelle behov for kørsel og ikke efter en fast køreplan, som det kendes fra almindelige busser. Flextrafik er den samlede betegnelse for alle de kørselstyper, der indgår i den behovsstyrede kollektive trafik.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Rejsende i Nordjylland kan tage cykel gratis med i busser og tog
- DSB solgte flere pendlerkort i første kvartal
- Kong Frederik X indvier Hovedstadens nye Metrostationer
- Analyse af vigespor på Svendborgbanen sender idéen ud på et sidespor
- Busproducent skal levere 354 busser til Rom
- Aarhus Letbane fejrer fem år med den fulde strækning
- Bilhandler er endt i skifteretten
- Region Syddanmark stopper med at købe nye benzin- og dieselbiler ved udgangen af året
- Tysk koncern skal opgradere S-banen til førerløs togdrift
- To virksomheder kan byde på støttesystemer
- Flere vælger at rejse med bus, tog og letbane i Region Midt
- Nordjyske busser og tog kørte med flere passagerer

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst