Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Togene er igen på sporet mellem Vamdrup og Vojens

Tirsdag 12. august 2014 kl: 11:14
Af: Jesper Christensen

Togene er kommet tilbage på sporet mellem Vamdrup og Vojens efter sommerens spærring i forbindelse med udbygningen af strækningen fra et til to spor

Togene er igen på sporet mellem Vamdrup og Vojens
Sommerens sporspærring er især blevet brugt til at gøre stationerne i Vamdrup og Vojens og dele af den 20 kilometer lange strækning klar til det ekstra spor, som vil blive lagt i 2015.


- Det har været en travl sommer med en lang række vidt forskellige arbejder. Ud over al det, der i forvejen var planlagt, har vi samtidig nået at gøre yderligere fire kilometer klar til at få lagt spor og etableret kørestrøm. Resten af året og i begyndelsen af 2015 gør vi så sporet helt klart, inden vi i foråret begynder selve arbejdet med at lægge spor, siger Tom Serup Andersen, projektleder i Banedanmark.




På Vamdrup og Vojens Stationer er der blevet udskiftet og etableret nye sporskifter, og sikringsanlægget på Vamdrup Station er blevet ombygget, så det er klar til dobbeltsporet. Samtidig er det eksisterende spor og kørestrømsanlæg syd ud af Vamdrup flyttet mod vest, så der bliver plads til det nye spor. 



På strækningen er der også blevet etableret to nye broer over henholdsvis Kestrupvej og Bastrup Bæk. Sporet er flere steder blevet rykket til side, og mellem Ballegårdsvej til Bastrupdam Mose er det blevet sænket med to meter. Signalsystem og kørestrømsanlæg er gjort klar til det nye spor, og der er gennemført afvandingsarbejder på strækningen. Endeligt er der udført blødbundsudskiftninger ved blandt andet Vojens Mark, Jegerup Mose og Blå Å.


For at genere passagererne mindst muligt har Banedanmark samtidig benyttet sporspærringen på strækningen til at ombygge spor på stationerne i Padborg og Rødekro samt ved Vejbæk.




Trafikken mens der arbejdes
Sporet mellem Vamdrup og Vojens var lukket tre uger i sommerferien, hvor der erfaringsmæssigt kører færre passagerer på strækningen, og igen i dagene 9.-11. august.




- Vi vil gerne sige tak til passagererne og naboerne til anlægsarbejdet for den tålmodighed, de har udvist under sommerens arbejde. Et så omfattende projekt støjer en del, og en del af det kan kun udføres ved, at vi lukker strækningen i en periode. Her lægger vi så mange arbejder som muligt ind i den enkelte sporspærring for at minimere generne for passagererne, siger Tom Serup Andersen.




Frem til september 2015 vil der stadig være punktvise indskrænkninger i trafikken. Fra 6. september om aftenen til 8. september klokken 17.40 lukkes sporet igen, og der indsættes derfor togbusser til passagererne. Desuden fortsætter mandagsspærringerne mellem klokken 9.40 og 17.40 og natspærringerne mellem lørdage og søndage indtil september næste år.




Fakta om dobbeltsporsprojektet:

  • Den 20 kilometer lange strækning mellem Vamdrup og Vojens får et ekstra spor og køreledningsanlæg, og strækningen opgraderes til 160 km/t.

  • Der ombygges sikringsanlæg på stationerne i Vamdrup og Vojens, broen ved Kestrupvej udvides, og banedæmningerne udvides flere steder. Samtidig ombygges der sporskifter på begge stationer.

  • Det nye dobbeltspor forventes at forbedre rettidigheden på strækningen

  • Udvidelse til dobbeltspor vil forbedre kapaciteten for godstransport mellem Skandinavien og resten af Europa og samtidig mindske flaskehalse for både gods- og passagertrafikken i Jylland.

  • Arbejdet gik i gang i marts 2014, og det nye dobbeltspor står klar i 2015
- Budgettet for anlægsarbejdet er 552 millioner kroner




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Der er behov for styrket samarbejde
- Banedanmark skal undersøge tre mulige linieføringer
- Broarbejde blev beskyttet for vind og vejr
- Starten af året har budt på mange tog til tiden
- Tog mellem Silkeborg og Herning er stadig aflyst
- Dansk rederikoncern udvider sit logistiknetværk til Tyrkiet
- Tog er aflyst mellem Silkeborg og Herning i weekenden og mandag - måske længere
- Kommunikationsbureau ansætter tidligere politisk chef i transportorganisation som direktør
- Tysk transportkoncern lukker afdeling i Padborg

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst