Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Vestfyn trækker i transportfolket i weekenden

Fredag 23. maj 2014 kl: 13:04
Af: Jesper Christensen

Vestfyn trækker i transportfolket i weekenden

Åbningen af transportmessen Vestfyn Trækker fredag formiddag blev lidt forsinket på grund af det voldsomme regnvejr tidligere på morgenen. Men solen fik hurtigt fat, og der bredte sig hurtigt en god og positiv stemning på pladsen hos VBG Group Sales, der arrangerer messen. Messen på vestfyn har gennem årene udviklet sig til et mødested for transportfolk og er i bogstaveligste forstand helt nede på jorden

Vestfyn trækker i transportfolket i weekenden
Per Mikkelsen: Jeg er stolt over at være en del af den her branche.
På årets messe er der omkring 150 virksomheder repræsenteret.


Per Mikkelsen, der er direktør i VBG Group Sales, startede med at byde alle velkomne. Han understregede flere gange, at uden opbagning fra medarbejdere, den lokale idrætsforening GF Ejby og de mange udstillere, ville messen ikke være blevet til noget.


- Jeg er stolt af alle jer udstillere, som møder op trods de forskellige udfordringer, sagde han og understregede, at han var imponeret af, hvordan branchen trods krisen finder nye løsninger og muligheder.


- Det er fantastisk og en stor fornøjelse at være en del af, sagde han og kom med en direkte opfordring til alle opbyggere om at bidrage til at skabe en stærk brancheforening, som kan tale opbyggernes sag over for eksempelvis myndigheder.


Den officielle åbning blev foretaget af folketingsmedlem for Venstre, Lars Christian Lilleholt, der er valgt i Middelfart-kredsen.


Derefter var der åbnet for de nyeste lækkerier på transportområdet. Lastbilmærkerne var repræsenteret sammen med en bred vifte af trailerleverandører og opbyggere. Blandt opbyggerne kunne Brdr. Plagborg fremvise den første XL-godkendte og dansk-producerede fragtopbygning.
Med en XK-godkendt opbygning kan chaufførerne læsse ind i lastbilen uden at skulle sikre godset med bånd og stropper til siderne og fremefter. Blot tomrum mellem godset og ud til siderne er fyldt op - eksempelvis med tomme paller.


Godset skal derudover sikres mod at vælte bagud.


Et andet eksempel på nytænkning og udvikling fandt vi hos Ecotop - Spørring Karrosserifabrik - der havde en åben container med med rullepresenning.


Ecotop pegede på, at investeringen i rullepressenningsystemet  på omkring 60.000 kroner ville være betalt tilbage på mellem 15 og 23 måneder alene i form af mindre brændstofforbrug på grund af mindre vindmodstand med pressenning, end uden. Derefter vil al brændstofbesparelse forbedre bundlinien.


En rundtur på messearealet viste, at årets Vestfyn Trækker rummer transportmateriel af alle størrelse fra varebiler og løftevogne til store kraner, trailere, blokvogne og fire-akslede lastbiler.


Vestfyn Trækker er åbent fredag, lørdag og søndag.









Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportvirksomhed i Roskilde er endt i skifteretten
- Chaufførmangel blokerer for udvidelser hos halvdelen af Europas vognmænd
- Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten
- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst