Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Forskellige regler for kontrol kan betyde et vejkontrollens kludetæppe

Mandag 10. juni 2013 kl: 12:18
Af: Redaktionen

Mandag mødes EU's transportministre for at nå til enighed om et forslag fra EU-Kommissionen om øget kontrol af last- og varebiler på landevejen. Vejsidekontrollerne skal ifølge forslaget fokusere mere på de virksomheder, der har svært ved at køre på den rigtige side af loven

Forslaget vil indføre et såkaldt risikoklassificeringssystem. Systemet skal fokusere på køretøjer fra virksomheder, der klarer sig dårligt med hensyn til at overholde krav til sikkerheden. Køretøjer fra virksomheder, der lægger vægt på sikkerhed og miljø skal til gengæld slippe for myndighedernes ånde i nakken.


Både i EU-Parlamentet og i ministerrådet er der principiel støtte til risikovurderingssystemet, hvor de gode går fri, og de knap så gode samt de dårlige virksomheder ryger i den sorte gryde.


I forbindelse med mandagens møde melder den nordiske interesseorgansaition på transportområdet - Nordic Logistics Association (NLA) - at den er bekymret for introduktionen af et system til risikovurdering af vognmændene, når der ikke i forvejen findes fælles regler for kontrolmetoder og vurdering af testresultater. 


Det samme gælder et forslag om kontrol af regler for lastsikring, hvor der også i dag mangler en fælles EU-metode.


- Både borgerlige og liberale medlemmer af EU-Parlamentet deler NLA's bekymringer på disse to områder, og der har været mange forslag til løsninger. Men desværre har EU-Parlamentet fastholdt at fokusere på et EU-system for registrering og risikovurdering uden at sikre, at der udvikles fælles metoder i medlemslandene, siger NLA's direktør Søren H. Larsen fra Bruxelles.


Efter NLA's opfattelse vil forslaget - hvis det bliver til virkelighed - i værste fald skabe et kludetæppe af kontrolmetoder og sanktioner.


NLA har over for EU-Parlamentet peget på, at tekniske fejl kun er medvirkende årsag i fem procent af alle ulykker, hvor tunge køretøjer har været involveret. 

Forslaget vil ifølge NLA i bedste fald være ude af proportioner med de trafiksikkerhedsmæssige hensyn på vejene.

I værste fald vil forslaget - hvis det indføres her og nu - forvride konkurrencen på markedet, når medlemslandene uden tilstrækkelig harmonisering har vidt forskellige kontrolmetoder og udførelse af kontrollerne. 


I Danmark udføres syn ved vejsiden af Trafikstyrelsens inspektører i samarbejde med politiet og af politiet alene. Trafikstyrelsen fastsætter de nærmere regler om gennemførelse af syn ved vejsiden. De nugældende regler indebærer, at det beror på et skøn hvor mange syn ved vejsiden, der skal gennemføres hvert kalenderår.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportvirksomhed i Roskilde er endt i skifteretten
- Chaufførmangel blokerer for udvidelser hos halvdelen af Europas vognmænd
- Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten
- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
Klik venligst