Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

To virksomheder vandt transportpris

Onsdag 17. april 2024 kl: 10:00
Af: Redaktionen

To virksomheder vandt transportpris
Vognmand, Brdr. Færch Distribution ApS, Arne Færch (tv), Jens Iwer Petersen(formand for FDE Fonden) og direktør i Unge på Toppen, Thomas Sonne-Schmidt. (Foto: Lasse Hyldager)

På transportorganisationen ITD's generalforsamling lørdag 13. april blev FDE Fondens Initiativpris 2024 uddelt. Prismodtagerne var transportvirksomheden Brdr. Færch Distribution ApS med hovedsæde i Randers og projektet Unge på toppen med udgangspunkt i Sønderborg og Aabenraa kommuner, der ifølge juryen begge gør en særlig indsats for at rekruttere unge mennesker til transportbranchen

FDE Fondens bestyrelsesformand Jens Iwer Petersen kunne lørdag 13. april uddele årets Initiativpris, da transportorganisationen ITD - International Transport Danmark - holdt generalforsamling i Nyborg. Her indledte han med at fortælle om, hvad der har været i fokus ved dette års Initiativpris.
 

- Som noget nyt har vi ud fra de indkomne indstillinger i år valgt et tema, der er højaktuelt for transportbranchen, nemlig rekruttering af arbejdskraft med hovedvægt på unge mennesker og ikke mindst nogle af de grupper, der er skoletrætte og har lidt svært ved at komme i gang med uddannelse eller job. Og det andet nye i år er, at vi har fordelt hæderen på to modtagere, sagde han.

 
Jens Iwer Petersen uddybede herefter, hvorfor netop disse to virksomheder blev årets vindere. Om Brdr. Færch Distribution sagde han blandt andet:
 
- Brdr. Færch Distribution er en mindre transportvirksomhed, der har vist vejen ved at ansætte en ung mand, der var skoletræt og havde svært ved at finde sin vej i tilværelsen. Og resultatet har været til stor glæde for både virksomheden og den unge, der nu er overbevist om, at hans fremtid ligger i transportbranchen. Helt aktuelt har 5-6 unge været forbi virksomheden her i påsken - så det stopper ikke med den ene unge. Dette konkrete eksempel kan forhåbentlig inspirere andre - også mindre virksomheder - til lignende initiativer.
 

Om prisens anden vinder, projektet ”Unge på toppen”, sagde han blandt andet:
 
- Unge på toppen er et projekt, som henvender sig til unge, som sidder fast i jobcenter-systemet. Formålet er at få unge ud af jobcentersystemet, få dem i job eller uddannelse og mandsopdække dem i positiv forstand, så de ikke falder tilbage. Det er fantastisk projekt med en stor succesrate, og det er ikke mindst glædeligt, at rigtig mange transportvirksomheder har bakket op og taget en af de unge under deres vinger. Projektet har nu i en årrække vist sin store berettigelse med udgangspunktet i Sønderborg og Aabenraa Kommune, og FDE Fonden håber med prisen at kunne medvirke til, at projektet bliver spredt ud til andre dele af landet til glæde for de unge, for samfundet og forhåbentlig også for transportbranchen.
 

Herefter overrakte FDE Fondens formand årets Initiativpris, der i år bestod af et legat på 25.000 kroner, et diplom og en statuette til henholdsvis Brdr. Færch Distribution ApS og “Unge på toppen”.


Interesserede kan se mere om Unge på Toppen her:



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Sammensluttede fagforeninger fik godt fem millioner ind
- Arbejdsgiverorganisation fortsætter med samme formand
- Resultatet efter første kvartal var et plus på knap 2,5 milliarder kroner
- Batteri-elektrisk lastbil kan komme i stødet på kort tid
- Sammensluttede fagforeninger fik godt to millioner ind
- To mænd er dømt i sag om flere ton hash
- Transportvirksomhed i Roskilde er endt i skifteretten
- Chaufførmangel blokerer for udvidelser hos halvdelen af Europas vognmænd
- Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten
- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst