Dømte medarbejdere hos transportvirksomhed er bortvist

Fredag 11. oktober 2019 kl: 11:25
Af: Redaktionen

Onsdag idømte Retten i Roskilde tre medarbejdere fra transportvirksomheden H.P. Therkelsen A/S i Padborg betingede fængselsstraffe for dokumentfalsk i forbindelse med cabotage-kørsel i Danmark. De tre medarbejdere - to fra H.P. Therkelsen A/S’ tyske selskab H.P. Therkelsen Logistics GmbH i Handewitt lidt syd for den dansk-tyske grænse ved Flensburg - og en fra hovedkontoret i Padborg er efterfølgende blevet bortvist

- De tre medarbejdere har begået fejl, og det har nu fået konsekvenser for dem, siger Peter Therkelsen, der administrerende direktør for H.P. Therkelsen ifølge Transportmagasinet.


Over for Transportmagasinet understreger Peter Therkelsen, at det, skete på ingen måder afspejler den måde. H.P. Therkelsen A/S tilsigter at drive virksomhed på.


Peter Therkelsen peger også på, at der er indført ekstra kontrolprocedurer med henblik på at sikre, at de interne retningslinjer bliver overholdt.


- H.P. Therkelsen er i høj grad en virksomhed med en tillidsbaseret kultur. Den tillid er blevet brudt i dette tilfælde, og det rammer os. Vi har i mere end 100 år vægtet ordentlighed og redelighed som noget af det allervigtigste. Jeg vil derfor gerne afvise, at vi som koncern systematisk og bevidst skulle have udnyttet reglerne, siger Peter Therkelsen ifølge Transportmagasinet.


Interesserede kan læse mere om sagen her:





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.