Leder af transportfirma i Litauen underbetalte op mod 200 lastbilchaufførerTorsdag 20. august 2026 kl: 13:04 Af: RedaktionenOtte måneders fængsel for brud på arbejdsmiljøloven og loven om tarifløn sammenholdt med den norske straffelov. Det er, hvad Romerike og Glåmdal tingrett har idømt lederen af et litauisk transportfirma, der i flere år havde omfattende transportaktiviteter i Norge, i en sag om grov underbetaling af knap 200 lastbilchauffører Lederen, som ifølge nrk.no hedder Vladas Stoncius jr. var daglig leder af Vlantana Norge, der blev etableret i Norge i 2012. Ifølge nrk.no vandt selskabet hurtigt store markedsandel inden for godstransportmarkedet i Norge. Men da det kom frem, at selskabet systematisk underbetalte sine litauiske chauffører ved hjælp af falske timesedler, mistede det sine transportaftaler og gik konkurs i 2020. Derudover blev Vladas Stoncius jr også dømt til at betale i alt omkring 1,7 millioner norske kroner i erstatning til chaufførerne. Erstatningen kommer oveni en erstatning på til i alt cirka 25 millioner norske kroner, som han tidligere var blevet dømt til at betale i en civil sag. Dommen fra Romerike og Glåmdal tingrett kan ankes. ![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |