Nye batteritog til nordsjællandske spor kommer i udbudMandag 15. september 2025 kl: 13:58 Af: RedaktionenLokaltog, der er en del af Trafikselskabet Movia, har offentliggjort et udbud på nye batteritog, der skal køre på Nærumbanen, hvor de skal erstatte de eksisterende dieseltog - Jeg er rigtig glad for, at vi har nået denne milepæl i forhold til at imødekomme Region Hovedstadens ønske om at udskifte de aldrende dieseltog med nogle nye og moderne batteritog, siger Lokaltog's direktør, Lars Wrist-Elkjær. - Vi har arbejdet intenst og længe på udbuddet, og der går flere år, før vi kan byde passagererne indenfor i helt nye tog, men med dagens offentliggørelse af udbuddet er vi kommet et godt stykke nærmere målet. Udbuddet omfatter fire nye batteridrevne togsæt samt den tilhørende og nødvendige ladeinfrastruktur. Lokaltogs direktør peger på, at en forudgående markedsdialog giver grund til optimisme. - Det er ingen hemmelighed, at et udbud på fire togsæt er en lille ordre hos nogle leverandører, men vores foreløbige drøftelser med mulige leverandører har været positive. Derfor håber og tror jeg også på, at vi ender med tre forskellige leverandører, der kan prækvalificeres til at afgive endelige tilbud på ordren, siger han. Når batteritogene engang i fremtiden kommer på skinner, vil de bidrage til elektrificeringen af den kollektive transport i Region Hovedstaden. CO2-udledningen fra den daglige drift reduceres desuden markant ligesom udledningen af skadelige partikler fra togenes motorer forsvinder, når de nuværende dieseltog erstattes med nye batteritog. Lokaltog kommer også til at køre med batteritog på andre lokalbaner. I maj kunne vi her på transportnyhederne.dk fortælle, at Regionsrådet i Region Sjælland har besluttet at udnytte en option på indkøb af yderligere 10 nye batteritog, som skal indsættes på Odsherredsbanen. Interesserede kan læse mere om den sag her: Fakta:
Batteritog til Nærumbanen - tidslinje:
Om Lokaltog:
Trafikselskabet Movia er ejet af kommunerne på Sjælland og Lolland-Falster sammen med Region Sjælland og Region Hovedstaden. Ejerkommunerne og de to regioner bestiller den offentlige transport i deres områder hos Movia ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |