Nye EU-regler om sikker transport af plastikgranulat vækker glæde hos rederiorganisationOnsdag 14. maj 2025 kl: 12:29 Af: RedaktionenEU har vedtaget bindende regler, der skal forbedre sikkerheden ved transport af plastikgranulat både på land og til søs. Rederiorganisationen Danske Rederier kalder det for et banebrydende skridt, at EU går forrest globalt for at dæmme op for forurening med plastikgranulat Det er et stort problem, hvis store mængder små plastperler, kendt som plastikgranulat, havner i havet. da det er en form for plastforurening, der kan være meget vanskelig at fjerne. Derfor er det et vigtigt skridt fremad, at EU har vedtaget bindende regler for at sikre en mere sikker transport af plastikgranulat. - De nye regler har et stærkt fokus på forebyggelse, inddæmning og effektiv oprensning af spild. Det er præcis det, vi har efterspurgt. Jeg er glad for, at reglerne styrker miljøbeskyttelsen uden at pålægge det maritime erhverv unødige administrative byrder samtidig med, at de sikrer fair konkurrence mellem EU- og ikke-EU-rederier. Det er en balanceret og pragmatisk tilgang, som vi fuldt ud kan støtte, siger Nina Porst, der er direktør for Klima, Miljø og Sikkerhed i Danske Rederier. Med reglerne indføres specifikke forpligtelser for søgående fartøjer, der transporterer plastikgranulat, i fuld overensstemmelse med IMO’s anbefalinger. Tiltagene bekræfter rederierhvervets engagement i bæredygtighed og understøtter en sammenhængende international lovgivningsramme. Danske Rederier glæder sig særligt over, at reglerne er udformet, så de kan tilpasse eventuel fremtidig udvikling på området. Skulle IMO vedtage yderligere globale tiltag for at bekæmpe plastforurening fra spild af plastikgranulat, er EU’s ramme designet til at kunne tilpasses herefter. Nøglebestemmelser og tidsplan Reglerne gælder for alle økonomiske aktører i EU, der håndterer mere end fem ton plastikgranulat, herunder EU- og ikke-EU-transportører, som fragter dem via vej, jernbane, indre vandveje eller søvejen. For søtransport gælder følgende specifikke krav:
Reglerne træder i kraft 20 dage efter offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende. For søtransport vil reglerne finde anvendelse 36 måneder efter ikrafttrædelsen. Interesserede kan læse mere om transport af plastikgranulat til søs på IMO’s webside med spørgsmål og svar om emnet - klik her: ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |