Havneselskab med tre vandhavne og en landhavn øgede både omsætning og overskudTorsdag 30. april 2026 kl: 15:08 Af: RedaktionenADP A/S, der driver havnene i Fredericia og Nyborg, langhavnen i Taulov og er medejer af Hanstholm Havn, har afsluttet koncernens hidtil bedste årsregnskab med en omsætningsvækst på 22 procent til 335,2 millioner kroner og et årsresultat på 154,7 millioner, hvilket var 65,6 procent mere end i 2024. Fremgangen i 2025 var drevet af øget volumen, høj kapacitetsudnyttelse og en stabil operationel drift 2025 markerede samtidig, at ADP A/S efter 25 år med Fredericia og Nyborg Kommuner som ejere, har fået Brookfield, der er en af verdens største infrastrukturinvestorer, ind i ejerkredsen som ny medejer med et fælles strategisk sigte om at videreudvikle ADP til et af de førende havneselskaber i Norden. Der ud over blev ADP A/S medejer af Hanstholm Havn med 51 procent ejerskab, mens Thisted Kommune har 49 procent af ejerskabet. - Med Brookfield som ny medejer og udvidelsen af ADP med Hanstholm Havn har vi taget vigtige skridt i den langsigtede udvikling af koncernen, og vi ser fortsat flere muligheder for yderligere konsolideringer og strategiske samarbejder, siger Christian Herskind, der er bestyrelsesformand i ADP A/S. - Bestyrelsen ser regnskabet som et klart udtryk for en veldrevet og økonomisk stærk koncern med et solidt fundament for den videre udvikling. Fremgang på tværs af havnene Den samlede godsomsætning på ADP’s havne i Fredericia, Nyborg og Hanstholm steg i 2025 med 7,3 procent sammenlignet med året før og udgjorde i alt 9,2 millioner ton. Fremgangen var blandt andet drevet af øget aktivitet på containerterminalen i Fredericia, hvor der i løbet af året blev håndteret 163.966 TEU, hvilket svarer til en stigning på 32 procent i forhold til 2024. - 2025 bekræfter den stærke udvikling i ADP. Fremgangen på tværs af vores havne er resultatet af klare strategiske valg, herunder havneudvidelsen i Fredericia og etableringen af Fredericia Container Terminal A/S i samarbejde med Fredericia Shipping og APM Terminals. Sammen med tætte kundedialoger og en stor indsats fra vores medarbejdere har det sikret en stabil og robust drift og skabt et solidt udgangspunkt for den videre udvikling af ADP, siger ADP A/S' administrerende direktør, Rune D. Rasmussen. Tal fra ADP A/S' 2025-årsrapport: Nettoomsætning:
Godsomsætning:
Kapitalfonden Brookfield, der ejer og driver selskaber inden for forsyning, transport og datainfrastruktur, har har investeringer i en række havne verden over, herunder i USA, Australien, Sydamerika og Storbritannien. Brookfield blev sidste sommer medejer af ADP A/S med 14,1 procent af aktierne. Brookfield vil tilføre ADP en kapitalindsprøjtning på 700 millioner kroner. ![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |