Tre mindre lufthavne får penge til forbedring af sikkerhedenTorsdag 12. maj 2022 kl: 09:50 Af: RedaktionenTrafikstyrelsen uddeler i år 2,9 millioner kroner fra investeringspuljen til mindre, regionale flyvepladser. Lufthavnene i Sønderborg, Esbjerg og Midtjylland modtager midler fra puljen til forbedring af sikkerheden De tre lufthavne - Sønderborg Lufthavn, Esbjerg Lufthavn og Midtjyllands Lufthavn - skal bruge midlerne til at forbedre sikkerheden i lufthavnen. Beløbene fra puljen er tilskud til opgradering og forbedringer af udstyr som for eksempel perimetersikring, røntgenscanner og adgangskontrol. Tilskuddene til de tre lufthavne fordeler sig således: Esbjerg Lufthavn: 1.325.000 kroner
Midtjyllands Lufthavn: 1.233.750 kroner
Sønderborg Lufthavn: 378.142 kroner
Puljen er rettet mod mindre, regionale flyvepladser, der har rutetrafik. Uddelingen er sket på baggrund af ansøgninger fra lufthavnene. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |