Udrykningskorridorer bliver national praksis på alle landets motorveje

Onsdag 18. november 2026 kl: 11:43
Af: Redaktionen

Udrykningskorridorer bliver national praksis på alle landets motorveje
Bilister i venstre vognbane skal trække til venstre, mens bilister i de øvrige vognbaner skal trække til højre, så der skabes en fri passage til udrykningskøretøjer. (Grafik: Vejdirektoratet)

Udrykningskøretøjer kan have svært ved at komme frem, når trafikken går i stå på motorvejene. Derfor skal bilister fremover give plads på samme måde. Den nye nationale praksis med udrykningskorridorer skal gøre det lettere for udrykningskøretøjer at komme gennem køerne på motorvejene

Den nye nationale praksis med udrykningskorridorer betyder, at bilisterne skal trække til hver sin side af vejen, så snart trafikken bevæger med en hastighed på sig under 10 km/t eller står helt stille, så der dannes en fri passage mellem vognbanerne. Bag den fælles indsats står Vejdirektoratet, Rigspolitiet, Danske Beredskaber, Beredskabsstyrelsen og regionerne i Danmark.


- Det redder liv, når politiet, brandvæsenet og ambulancerne kan komme frem. Derfor får vi nu en fælles praksis på tværs af landet om at skabe udrykningskorridorer, siger by-, land- og transportminister Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).


Hun fremhæver, at der er et behov for at klæde alle bilister på til den nye nationale praksis, så der ikke er tvivl om, hvordan man forholder sig, når trafikken går i stå på motorvejen. Derfor vil Vejdirektoratet i den kommende tid oplyse om den nye praksis på landets motorveje.


- Vejdirektoratets oplysningskampagne skal vise alle bilister, hvor de skal placere sig og give plads for at hjælpe udrykningskøretøjerne bedst muligt med at komme hurtigt frem, når der er kø.


For politiet og de øvrige beredskaber handler den nye praksis først og fremmest om at kunne nå frem til dem, der har brug for hjælp.


- Når vi og de øvrige beredskaber bliver kaldt ud til en alvorlig hændelse, kan hvert minut have betydning. Særligt hvis der er mennesker, som er kommet til skade. Men vi kan først hjælpe, når vi er nået frem, og det kan være svært, når bilerne holder tæt, og der ikke er plads. Her har vi rigtig gode erfaringer med, at bilisterne danner udrykningskorridorer. Derfor er det vigtigt for os at sige til bilisterne, at vi har brug for deres hjælp. I sidste ende kan det handle om liv eller død, siger Steen Harpsøe, politiinspektør i Rigspolitiet.


Mere trafik og flere ulykker
Fra 2015 til 2025 er trafikken på de danske motorveje steget med 16 procent. I samme periode er antallet af ulykker på motorvejene næsten fordoblet.


I Vejdirektoratets Trafikcenter overvåger medarbejderne døgnet rundt trafikken på de danske statsveje og hjælper med at koordinere indsatsen, når ulykker og andre hændelser spærrer vejene.


- Vi oplever næsten dagligt, hvordan selv en mindre ulykke kan skabe kilometerlange køer, især hvis den sker midt i myldretiden. Pludselig holder tusindvis af mennesker stille, og udrykningskøretøjerne skal kæmpe sig gennem trafikken. Det vigtigste er selvfølgelig, at hjælpen når frem til dem, der har brug for den. Men jo hurtigere redningsmandskabet kan gå i gang på ulykkesstedet, jo før kan vi også få genåbnet motorvejen, så alle kan komme videre, siger Stine Bendsen, der er afdelingsleder for Vejdirektoratets Trafikcenter.


4 ud af 10 kender ikke udrykningskorridorer
Udrykningskorridorer er ikke en ny metode. Den bruges i dag flere steder i Danmark og i en række andre europæiske lande. Med den nationale praksis skal bilister og udrykningschauffører fremover forholde sig til den samme måde at skabe plads på, så snart trafikken er gået i stå på motorvejen, uanset hvor i landet de befinder sig.


Men det er ikke alle bilister, der kender metoden. En undersøgelse, som Epinion har foretaget for Vejdirektoratet, viser, at ffire ud af ti bilister ikke ved, hvad en udrykningskorridor er. 


Derfor bliver den nationale indførelse fulgt op af en kampagne, der skal vise bilisterne, hvordan de giver plads til udrykningskøretøjer, når trafikken står stille. Bilisterne i venstre vognbane skal trække til venstre, mens alle andre skal trække til højre. På den måde dannes en fri passage mellem vognbanerne, som udrykningskøretøjerne kan benytte.


Kampagnen bliver blandt andet synlig på sociale medier og som online annoncering. Derudover vil der være en kampagneside med mere information om den nye praksis. 


Sådan er man som bilist med til at skabe en udrykningskorridor:
  • Hvis trafikken bliver meget tæt eller går i stå på motorvejen, skal man være opmærksom på, at der kan komme udrykningskøretøjer
  • Kører man under 10 km/t eller holder helt stille, skal man bidrage til at danne en udrykningskorridor, så den er klar, hvis der kommer et udrykningskøretøj. Man skal sørge for at holde god afstand til bilen foran, så man har plads til at manøvrere. Man skal orientere sig i spejlene og derefter  trække forsigtigt ud til siden hen over stregerne til siderabatten eller nabosporet
  • Man skal trække til venstre, hvis man kører i yderste venstre vognbane. Alle andre trækker til højre
  • Man skal blive i bilen og holde korridoren åben, indtil trafikken kommer op i fart igen

Om udrykningskorridorer:
  • Udrykningskorridorer indføres i efteråret 2026 som fælles national praksis på danske motorveje
  • Metoden bruges i dag flere steder i Danmark og i en række andre europæiske lande
  • Nødsporet er ikke egnet til udrykningskørsel. Det kan blandt andet være spærret af havarerede køretøjer eller være for smalt til store redningskøretøjer
  • Den nationale indførelse gennemføres i samarbejde mellem Vejdirektoratet, Rigspolitiet, Danske Beredskaber, Beredskabsstyrelsen og regionerne i Danmark

Interesserede kan læse mere om udrykningskorridorer her:





Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.