DI Transport peger på kombineret vej- og baneforbidnelse over KattegatTorsdag 20. december 2018 kl: 16:24 Af: RedaktionenVLAK-Regeringen og DF præsenterede torsdag eftermiddag en analyse af Kattegat-forbindelsen. Analysen viser, at en ren bilforbindelse forbindelsen kan realiseres for ca. 60 milliarder kroner baseret på brugerbetaling fra bilisterne. Der lægges umiddelbart op til, at forbindelsen bliver en ren vejforbindelse med to spor i begge retninger. Linjeføringen er Røsnæs - Samsø - Hou. DI Transport lægger vægt på det vigtige i en kombineret vej- og jernbaneforbindelse. - Det har vi på de andre store, faste forbindelser mellem landsdelene. Det er nødvendigt, at vi også styrker den kollektive trafik, når vi investerer i en Kattegatforbindelse, siger Michael Svane, der er branchedirektør i DI Transport Den vedtagne analysen vil danne grundlag for en såkaldt forundersøgelse, hvor linjeføring, byggetekniske forhold med videre bliver analyseret. Der er i finansloven afsat 60 millioner kroner til en forundersøgelse, der også omfatter en kombineret vej og jernbaneforbindelse. - Der er mange fordele ved en fast forbindelse over Kattegat. Den vil gøre det lettere at komme mellem Øst- og Vestdanmark, og vores infrastruktur og forsyningssikkerhed vil blive mere robust. I dag er vi for eksempel alt for sårbare over for ulykker. Med den stigende vækst i trafikken og øgede trængsel på motorvejene, vil vi blive endnu mere sårbare i de kommende år, siger Michael Svane og fortsætter: - I forbindelse med forundersøgelsen bør man regne på både en broløsning og en tunnelløsning. Ved en tunnelløsning kan man udnytte den tunnelfabrik, som man etablerer ved byggeriet af Femern-forbindelsen. På den måde kan vi sikre, at arbejdspladserne bliver i Danmark. En kommende Kattegatforbindelse bør efter DI Transport’s menig vedtages af et bredt flertal i Folketinget. Sådan har det været ved de andre store broer og tunneler, og det giver en helt nødvendig sikkerhed om projekterne. - En Kattegatforbindelse må ikke skygge for de andre nødvendige investeringen Udspillet bør derfor følges op af en investeringsplan for den samlede infrastruktur i Danmark, som regeringen og DF har forpligtet sig til i finanslovsaftalen, siger Michael Svane ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |