Loven om godstransport med varebiler gælder for pakker over 11 kg

Onsdag 27. juni 2018 kl: 14:11
Af: Jesper Christensen

I forbindelse med den nye lov om godstransport med varebiler, der træder i kraft ved årsskiftet, giver vi her på transportnyhederne.dk en kortere orientering om, hvad den nye lov indeholder

Den nye lov om godstransport med varebiler, der træder i kraft 1. juli 2019 gælder for varebiler med en tilladt totalvægt på over 2.000 kg. Der er en mindstevægt på 11 kg pr colli/pakke. det vi sige, at hvis man udelukkende kører med pakker under 11 kg, kan man køre uden tilladelse


Der er et kapitalkrav på 13.500 kroner for den første tilladelse og på 6.750 kroner for de efterfølgende. Kapitalkravet kan dokumenteres ved en erklæring fra en statsautoriseret/registreret revisor, en sikkerhedsstillelse fra et pengeinstitut eller forsikringsselskab, eller den seneste årsrapport revideret/gennemgået af en revisor.


Man må højst have en forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kroner. Hvis man som varebilvognmand opbygger en gæld til det offenlige på over 100.000 kroner, kan man få sine tilladelser kaldt tilbage.


Myndighederne opkræver et gebyr på 1.500 kroner for at udstede tilladelser til godstransport med varebiler. 


Loven indeholder også et punkt om vandel og god skik
Hvis man vil drive vognmandsforretning med varebiler, skal man lige som for vognmænd med lastbiler over 3,5 ton leve op til nogle betingelser om vandel og god skik. Det indebære eksempelvis, at myndighederne ser på, om man har en eller flere dommer for strafbare forhold, der kan begrunde fare for nye overtrædelser ved driften af vognmandsvirksomheden. Myndighederne ser på straffeattest og udskrift fra Kriminalregisteret - eksempelvis på domme for smugleri eller alvorlig straf for spirituskørsel. Derudover ser myndighederne også på, om man har tidligere har udført ulovlig vognmandskørsel.


Som vognmand skal man enten selv fungere som transportleder eller ansætte en transportleder, der skal leve op til kravene i loven. Transportlederen skal faktisk og vedvarende forestår virksomhedens godskørsel og have en ansættelseskontrakt, hvor hans funktion og aflønning er beskrevet. Minimumsaflønningen for arbejdet som transportleder kan være lavere end for lastbilvognmænd.


Når det gælder aflønning af chauffører beskriver loven, at aflønningen skal følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der måtte findes i kollektive overenskomster for varebiler.


En Højesterets dom af 4. februar 2015 slår fast, at bestemmelsen skal forstås således, at enhver kollektiv overenskomst for chauffører uanset dens indhold lever op til lovens krav.


Uddannelse er en del af grundlaget for at få tilladelser
Ud over at skulle leve op til nogle krav om økonomi og løn- og arbejdsforhold for chauffører, skal man som vognmand på et fem-dages kursus. Som chauffør skal man gennem et tre-dages uddannelsesforløb, der skal suppleres med et to-dages forløb hvert femte år.


Loven om godskørsel med lastbiler over 3,5 ton indeholder lignende - men strammere krav til både økonomi og uddannelse.


Interesserede kan læse mere om varebillovens tilblivelse her:




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.