POLITIKOMMISSÆR EFTER CABOTAGE-AKTION:

Vi ser på fire lastbiler - og har stadig tilbageholdt to

Onsdag 17. juni 2020 kl: 11:41
Af: Jesper Christensen

Mandag gik landets Tungvogncentre i aktion med en sønderjysk baseret transportvirksomhed, som efter politiets opfattelse udførte ulovlig cabotagekørsel i Danmark. I forbindelse med aktionen tilbageholdt Tungvogncenter Øst under Midt- og Vestsjællands Politi to af virksomhedens udenlandsk registrerede lastbiler som sikkerhed for, at en bøde på omkring 1.000.000 kroner bliver betalt

Politikommissær Henrik Fobian fra Tungvogncenter Øst, der ledede aktionen, forklarer over for transportnyhederne.dk, at sådan en aktion kræver politifolk med special-viden om lastbiler, love og regler.


Derfor blev aktionen gennemfør i et koordineret samarbejde med de to øvrige tungvogncentre - Tungvognscenter Syd og Tungvognscenter Nord.


Han forklarer også, at det er generelt er såden, at politiet tilbageholder udenlandske køretøjer som sikkerhed for betaling af et eventuelt bødekrav.


Og udgangspunktet er, at bøden skal betales “kontant” uanset om vognmanden vil, kan eller har lyst til at slippe pengene.


I den aktuelle sag indbragte den sønderjyske virksomhed tilbageholdelsen for en dommer. Henrik Fobian oplyser, at dommeren onsdag formiddag endnu ikke havde taget stilling til tilbageholdelsen, så de to lastbiler er stadig i politiets varetægt.


Henrik Fobian oplyser til transportnyhederne.dk, at politiet ud over de to tilbageholdte lastbiler har fokus på yderligere to, som politiet sætter i forbindelse med brud på cabotagereglerne.


Midt- og Vestsjællands Politi oplyste tirsdag, at virksomhedens adresse også var blevet ransaget.


Om ransagningen siger Henrik Fobian:

- Vi var ganske tilfredse med resultatet.


Interesserede kan læse mer om sagen her:




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.