OM EU-PARLAMENTETS AFSTEMNING:

Rumænsk transportorganisation opfordrer til modstand

Fredag 5. april 2019 kl: 07:29
Af: Jesper Christensen

Torsdagens afstemning i EU-Parlamentet, hvor et flertal stemte for EU-Kommissionens første vejpakke fra maj 2017, blev modtaget med tilfredshed hos organisationer i mange lande - eksempelvis Danmark. Omvendt var reaktionen negativ i andre lande - eksempelvis i Rumænien, hvor transportorganisationen UNTRR opfordrer til modstand

Modstanden skal ifølge UNTRR komme fra den rumænske regering, der i dette halvår er formand for EU's ministerråd. 


UNTRR opfordrer ifølge en pressemeddelelse det rumænske formandskab ti at undlade at sætte gang i de såkaldte trilog-forhandlinger mellem EU-Parlamentet, EU-Kommissionen og Ministerrådet, som er en følge af, at Ministerrådet i december sidste år stemte for vejpakken med ændringer, og at EU-Parlamentet torsdag i denne uge ligeledes stemte for.


UNTRR mener, at vejpakken vil skade det rumænske transporterhverv og ser gerne, at den rumænske regering gør modstand og udnytter sit formandsskab til at forhale den videre proces ved at undlade at sætte gang i trilog-forhandlingerne.


UNTRR var sidste år en af medunderskriverne på en erklæring, som transportorganisationen ITD var initiativtager til.


Interesserede kan læse mere om erklæringen her:







Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.