Tyrkisk chauffør skal i fængselTorsdag 7. juni 2018 kl: 07:31 Af: RedaktionenEn 53-årig tyrkisk chauffør blev onsdag formiddag idømt 30 dages fængsel ved retten i Sønderborg for medvirken til overtrædelse af straffelovens paragraf 175 om intellektuelt falsk, der blandt andet handler om at give urigtige oplysninger i et dokument. Den 53-årige chauffør blev samtidig udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år Sagen startede 14. maj, da Sydøstjyllands Politi, Tungvognscenter Syd standsede den tyrkiske lastbilchauffør i Padborg. - Chaufføren fremviste en turtilladelse og et fragtbrev, der viste, at han havde kørt med varer fra Tyrkiet til Danmark, men en nærmere undersøgelse viste ret hurtigt, at det ikke kunne være rigtigt, siger specialanklager Pernille Moesborg. Chaufføren blev derfor fremstillet i grundlovsforhør samme dag, hvor han blev fængslet. Chaufføren blev onsdag dømt for at have skrevet falske oplysninger på turtilladelsen. - Den tyrkiske chauffør har under sagen nægtet sig skyldig, men valgte at modtage dommen, oplyser Pernille Moesborg. Han blev fængslet efter dommen og skal sidde varetægtsfængslet, indtil han kan sendes ud af landet. Fakta:
Læs også: © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |