Politiet i Østjylland tjekkede taxier

Mandag 12. oktober 2026 kl: 10:02
Af: Redaktionen

Betjente fra Østjyllands Politis Færdselsafdeling gennemførte torsdag i sidste uge en målrettet kontrol af taxier rundt omkring i politikredsen. Samlet blev 47 forskellige taxier kontrolleret


Under en kontrol ved lufthavnen i Tirstrup og i Randers blev 16 taxier kontrolleret, hvilket gav anledning til følgende sager: 
  • 1 x uvirksom sædekontakt i taxi (bøde og erhvervsmæssigt kørselsforbud)
  • 1 x forkert dækstørrelse i forhold til taximeterattest (bøde og erhvervsmæssigt kørselsforbud)
  • 1 x chaufførkort ej medbragt/placeret synligt for passagerene (bøde)
  • 1 x fremkørsel for rødt lys
 
Betjentene var derudover også til stede ved Aarhus Universitetshospital i Skejby og på Banegårdspladsen i det centrale Aarhus, hvor 31 taxier blev kontrolleret.
 

Kontrollen af de 31 taxier i Aarhus-området medførte følgende sager:
  • 1 x chaufførkort ej medbragt/placeret synligt for passagerene (bøde)
  • 4 x manglende indberetning af bilens registreringsnummer til Færdselsstyrelsen (bøde)
  • 1 x forkert/manglende ID nummer og påskrift på taxi (bøde)
  • 1 x brudt plombering (bøde og erhvervsmæssigt kørselsforbud)
  • 2 x parkeringsafgift til chauffører, der havde forladt deres taxier på taxiholdepladsen foran Hovedbanegården i Aarhus
  • 1 x tildækket nummerplade
  • 1 x brug af håndholdt mobiltelefon under kørslen (klip)
  • 2 x fremkørsel for fuldt stop (klip)
  • 5 x indkørsel forbudt
  • 1 x manglende brug af sikkerhedssele
 
Derudover traf betjentene i Aarhus en chauffør, der kørte på sidste dagen af sit midlertidige chaufførkort, hvorfor han blev mindet om at betale for sit kursus, således han kunne få sit "rigtige" chaufførkort. Chaufføren betalte ifølge Østjyllands Politi med det samme via sin mobilbank og fik bragt forholdet i orden.



Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.