Formand for arbejdsgiverorganisation på transportområdet fortsætterOnsdag 9. september 2026 kl: 15:10 Af: Redaktionen![]() Henrik Tofteng (th) fortsætter som formand for ATL – Transportens Arbejdsgivere, mens Lars Sørensen overtager posten som næstformand. (Foto: ATL – Transportens Arbejdsgivere) Personkredsen i ATL’s bestyrelse er efter denne uges generalforsamling den samme, men fordelingen af tillidsposter er ændret. Henrik Tofteng fortsætter som formand, mens Lars Sørensen overtager posten som næstformand ATL’s formand gennem de senere år, Henrik Tofteng, blev tirsdag i denne uge genvalgt til bestyrelsen, da ATL’s medlemmer holdt generalforsamling på Hindsgavl ved Middelfart. Efter konstitueringen stod det klart, at Henrik Tofteng fortsætter på formandsposten, som han har haft siden 2022. Derimod valgte Peter B. Jepsen, mangeårigt bestyrelsesmedlem og tidligere ATL-formand, at stoppe som næstformand. I hans sted pegede bestyrelsen på Lars Sørensen, Johs. Sørensen og Sønner A/S, der har siddet i ATL’ bestyrelse siden 2018. - Jeg er utrolig glad for tilliden, som mine bestyrelseskolleger har vist mig og glæder mig til at fortsætte samarbejdet i bestyrelsen, hvor der venter os mange vigtige opgaver, siger Henrik Tofteng, og sender en stor tak til Peter B. Jepsen. - Selvom Peter heldigvis fortsætter som bestyrelsesmedlem og som næstformand i TU-fonden, vil jeg gerne sige ham tak for hans store indsats for ATL. Peter har siddet i vores bestyrelse gennem mange år og er samtidig både tidligere formand og har bestredet en lang række bestyrelsesposter, blandt andet i DI’s hovedbestyrelse, siger Henrik Tofteng. ATL’s nyvalgte bestyrelse vil det næste år bruge kræfterne både på nye og velkendte opgaver. Henrik Tofteng peger blandt andet på kampen for en mere fair bødemodel for den kilometerbaserede og CO2-afhængige kilometerafgiften, en modernisering af overenskomsten samt indsatsen for at skabe et tæt samarbejde med Forsvaret, der opruster kraftigt over de næste år. Her ventes en lang række værnepligtige og medarbejdere at få stort kørekort, der åbner en ny mulighed for transportbranchen, der har fået sværere ved at finde nye chauffører. - Der venter os masser af opgaver forude, så jeg er glad for, at ATL som altid stiller med et stærkt hold i bestyrelsen, siger Henrik Tofteng.
ATL's nye bestyrelse: I år var bestyrelsesmedlemmerne Henrik Meldgaard og Henrik Ringskær også på valg. Begge fik genvalg og dermed ser ATL’s bestyrelse for 2025-2026 således ud:
![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |