Utilfreds lastbilchauffør overfaldt turister på rastepladsOnsdag 26. august 2026 kl: 16:51 Af: Jesper ChristensenTo udenlandske turister blev tirsdag eftermiddag overfaldet på en rasteplads på Motorvej E47 ved Haslev mellem Køge og Vordingborg, hvor de holdt i deres autocamper. En lastbilchauffør kørte op bag ved dem i sin lastbil og skældte ud Lastbilchaufføren var stærkt utilfreds med deres parkering, som var på en plads forbeholdt lastbiler. Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kom det til en højlydt meningsudveksling, og parret begyndte at pakke sammen. Trods det overfaldt lastbilchaufføren de to turister med spyt og slag, hvorefter han kørte fra stedet i sin lastbil. På baggrund af oplysninger fra vidner blev han kort efter standset og anholdt af en patrulje fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Chaufføren i lastbilen - en 50-årig mand fra Holbæk - blev sigtet for vold og taget med til afhøring på politistationen i Vordingborg, hvor han efterfølgende blev løsladt. ![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |