Luftfragten i Billund er fortsat stigende

Mandag 6. juli 2026 kl: 09:23
Af: Redaktionen

Aktiviteten inden for luftfragt i Billund Lufthavn lå i juni på et stabilt og højt niveau på tværs af både fragtfly og Road Feeder Service. Samlet set blev der håndteret knap 1.200 tons gods mere i juni i år end i samme måned sidste år

I alt blev der håndteret 7.958 ton gods i juni, hvilket var en stigning på 17 procent sammenlignet med samme måned sidste år. 


- Den høje aktivitet understreger Billund Lufthavns rolle som et centralt knudepunkt for luftfragt og en vigtig samarbejdspartner for virksomheder med behov for effektive logistikløsninger, siger Jan Hessellund, der er administrerende direktør i Billund Lufthavn.


Fremgangen er ifølge lufthavnens ledelse i sær drevet af segmenterne general cargo, temperaturregulerede varer og projektgods.



Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.