NYE REGLER MOD NARKOSMUGLING:

Nye regler mod narkosmugling:

Tirsdag 30. juni 2026 kl: 10:36
Af: Redaktionen

For at styrke Danmarks indsats mod narkotikasmugling vil SSFMR-Regeringen efter tæt dialog med branchen sikre en kontrol med ansatte i havnene for at forhindre, at kriminelle bliver hyret til at arbejde i danske containerhavne. Baggrunden er, at Danmark i stigende grad udgør et transitland for en del af den narkotika, der indsmugles til og distribueres i de øvrige nordiske lande og Nordvesteuropa. Ifølge Justitsministeriet indsmugles der hvert år betydelige mængder narkotika til Danmark via lufthavne, landegrænser og havne

Der findes ikke i dag et krav om baggrundstjek af personer, der søger ansættelse i danske havne. Derfor sender justitsministeren inden længe et lovforslag i høring, som giver hjemmel til at indføre regler for systematisk baggrundstjek af personer, som udfører funktioner for virksomheder i tilknytning til håndtering af containergods elller lignenden i danske havne.


Justitsministeriet fremhæver, arder har været eksempler på, at personer med tilknytning til kriminelle grupper har været ansat på havnen i Aarhus.


For SSFMR-Regeringen vedtaget forslaget, vil arbejdsgivere på centrale havne i Danmark få pligt til at kontrollere ansattes ID og tjekke straffeattesten for grove lovovertrædelser, herunder alvorlig narkotika- eller bandekriminalitet. Det skal ske inden ansættelse, inden jobskifte og inden andre ansættelsesmæssige ændringer, hvor der sker en ændring af arbejdsopgaverne.


Der lægges op til i første omgang at afgrænse ordningen til at omfatte havne som Aarhus, København, Fredericia, Aalborg, Kalundborg og Esbjerg, men det kan udvides til flere havne, hvis myndighederne vurderer, at der er behov for det.


Det forventes at ordningen vil omfatte personer, der er ansat i eller hyret af shippingvirksomheder, stevedoreselskaber, terminaloperatører og andre virksomheder (eksempelvis rederier, havne eller vikarbureauer), hvor det konkrete ansættelsessted er hjemmehørende i Danmark, og hvor arbejdet udføres på de omfattede havnes areal samt har tilknytning til håndtering af containergods elller lignende på havnen.


De nærmere rammer for ordningen, herunder afgrænsning af de omfattede funktioner og havne samt indholdet og omfanget af baggrundstjekket vil blive reguleret ved en bekendtgørelse. Et udkast til bekendtgørelse, som fastsætter de nærmere rammer for baggrundstjekket, forventes at blive sendt i offentlig høring i løbet af efteråret.


Reglerne forventes at træde i kraft fredag 1. januar 2027.



Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.