Togoperatør mangler penge - anden togoperatør tager overFredag 26. juni 2026 kl: 10:24 Af: RedaktionenFra tirsdag 1. september skal DSB overtage den togtrafik, som tog- og bus-operatøren GoCollective står for i dag. Baggrunden er, at GoCollective har meddelt By-, Land- og Transportministeriet, at GoCollective ikke kan betale udgifter på ca. 100 millioner kroner, der forfalder mandag 29. juni GoCollective er dermed i umiddelbar risiko for at gåkonkurs, hvilket vil betyde et fuldt stop for togdriften i Midt- og Vestjylland og på Svendborgbanen. GoCollectives økonomiske stilling er over for ministeriet bekræftet ved en uafhængig gennemgang. By-, Land- og Transportministeriet har på den baggrund indgået en betinget aftale med GoCollective om at bringe GoCollective's kontrakt om togtrafik i Midt- og Vestjylland og på Svendborgbanen til ophør med virkning fra tirsdag 1. september 2026. Aftalen sikrer, at GoCollective fortsætter driften i juli og august med henblik en koordineret overdragelse af togdriften til DSB 1. september 2026. - Med aftalen sikrer vi, at passagererne i Midt- og Vestjylland og på Svendborgbanen ikke pludselig står uden togdrift som følge af en konkurs i GoCollective på mandag. Det ville skabe en helt kaotisk situation for de mange tusinde passagerer og alle de ansatte i GoCollective. Derfor er jeg tilfreds med, at vi har fået en aftale om en kontrolleret afslutning på GoCollectives togdrift og en overdragelse til DSB, siger by-, land- og transportminister Signe Munk (SF). Med aftalen sikres det, at togtrafikken opretholdes, og medarbejderne kan fortsætte i regi af DSB. - Det bliver et stort arbejde at få overdragelsen til at lykkes, og der vil blive arbejdet hårdt på at skabe det bedst mulige togtilbud. Jeg vil følge overdragelsen af togtrafikken og den efterfølgende driftsperiode nøje, siger Signe Munk. Interesserede kan se et faktaark om aftalen med GoCollective på By-, Land og Transportministeriets hjemmeside - klik her: Interesserede kan se kontrakten, der er en tillægskontrakt her: ![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |