|
BRANCHEORGANISATION OM ÆNDRET PRAKSIS FOR VEJAFGIFTSBØDER:
Det er en stor sejrTorsdag 25. juni 2026 kl: 13:31 Af: RedaktionenTransportminister Signe Munk (SF) har ændret reglerne om Færdselsstyrelsens udstedelse af administrative bøder efter lov om vejafgift. Det får stor ros fra brancheorganisationen DI Transport, som siden januar 2025, hvor den kilometerbaserede og CO2-afhængige vejafgift belg indført, har kritiseret den hidtidige praksis med samme bødestørrelse udannet overtrædelsens omfang Med de nye regler bliver bødeniveauet mere nuanceret, så bøden i højere grad afhænger af den konkrete overtrædelse. DI Transport fremhæver, at det vejledende bødeniveau som udgangspunkt bliver:
(Kilde: DI Transport) Det fremgår af cirkulæret, at Færdselsstyrelsen efter en konkret vurdering både kan undlade at udstede bøde, annullere en bøde eller nedsætte bøden. Det kan eksempelvis være ved mindre afvigelser fra rute eller tidspunkt eller ved mindre fejl i køretøjsoplysningerne. - Det er et vigtigt skridt mod et mere retfærdigt og proportionalt bødesystem system, hvor vognmænd ikke straffes med kæmpebøder for små, menneskelige fejl, siger transportpolitisk chef i DI Transport, Rune Noack, der fortsætter: - Lige siden reglerne trådte i kraft, har vi peget på, at bøderne rammer skævt og bøder på op til 9.000 kroner har ramt virksomheder, der har forsøgt at gøre det rigtige ved at installere bokse i lastbilerne. Det afgørende er, at der nu bliver skelnet mellem bevidst snyd og små fejl - det har manglet. Det bliver nu rettet af ministeren, og det er vi meget glade for. Det fremgår også af cirkulæret, at man som udgangspunkt kun kan få én bøde til det samme køretøj inden for 24 timer. Interesserede kan se det nye cirkulære her: ![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |