|
SYDSJÆLLAND OG LOLLAND-FALSTERS POLITI:
Vognmand er sigtet for millionbedrageriTorsdag 21. maj 2026 kl: 11:30 Af: RedaktionenOnsdag anholdt og sigtede Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi en 58-årig vognmand fra lokalområdet for bedrageri for ca. 6 millioner kroner ved at have snydt leverandører og kunder i leverancer af olieprodukter Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi oplyser, at politiet forud for anholdelse har gennemført et omfattende efterforskningsarbejde. Ifølge politiet har den 58-årige gennem sit virke som erhvervsdrivende vognmand begået groft bedrageri og databedrageri. - Der er tale om en sag af et betydeligt omfang, hvor en lokal erhvervsdrivende efter vores overbevisning systematisk har snydt både kunder og leverandører for et samlet millionbeløb, siger politikommissær Anders Adfelt fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. - Sigtelsen er resultatet af et længerevarende og grundigt efterforskningsarbejde, og selv om den 58-årige blev løsladt efter afhøring, fortsætter vores arbejde med at kortlægge de økonomiske mellemværender fuldstændigt, siger han videre. ![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |