Luftfragt gav flere pengen kassen

Mandag 4. maj 2026 kl: 13:36
Af: Redaktionen

Billund Lufthavn løftede sidste år indtjeningen på markant for luftfragt. I tæt samarbejde mellem kunder, myndigheder - herunder Told - og øvrige aktører har Billund Lufthavn sidste år opbygget et setup, der kan håndtere store mængder e-handelsvarer hurtigt og stabilt. Lufthavnens ledelse peger på, at det netop er den type løsninger, markedet efterspørger, og som har tiltrukket nye volumener fra og til hele Nordeuropa

Samtidig er systemet omkring luftfragt i Billund blevet så stærkt, at priserne er fulgt med  - uden at det har bremset efterspørgslen. Kunderne betaler ifølge lufthavnens ledelse gerne mere, når kvaliteten og leveringssikkerheden følger med.


Hos den danske shipping-koncern, Blue Water Shipping, der har hovedsæde i Esbjerg og selskaber verden over, bekræfter udviklingen.


- Billund er en central hub for os. Vi kan håndtere gods hurtigt og effektivt - også når det er komplekst eller tidskritisk. Det gør, at vi trækker gods ind fra hele Nordeuropa, siger Country Manager hos Blue Water Shippinng, Morten Ankjær Knudsen.


En anden del af forklaringen er ifølge lufthavnens ledelse også driften på jorden. Hvor større hubs kæmper med trængsel og lange gennemløbstider, har Billund en mere direkte og forudsigelig håndtering, hvilket reducerer den samlede samlet transporttid og gør løsningen attraktiv.


Vigtig del af lufthavnens økonomi
Ifølge direktør Nicolai Krøyer fra Cargo Handling Billund Airport er det kombinationen af effektivitet og fleksible løsninger og skarpt samarbejde, der har gjort forskellen.


- Væksten er blandt andet drevet af e-commerce og af, at vi har fået hele værdikæden til at spille sammen. Samtidig har vi optimeret vores processer og løftet kvaliteten. Det har givet højere kundetilfredshed - og gjort det muligt at øge indtjeningen, siger han.


Han fremhæver, at Billund Lufthavn i dag står stærkt på både volumen og specialiseret luftfragt - fra farmaceutiske  og temperaturfølsomme varer til tidskritiske leverancer og projektfragt. Fællesnævneren er høj værdi pr. forsendelse og krav til præcision.


Resultatet er mere gods, højere indtjening og en luftfragt-forretning, som sidste år blev en endnu vigtigere del af lufthavnens samlede økonomi.


Fakta om luftfragt i Billund:
  • Billund Lufthavn håndterede i 2025 knap 87.000 tons luftfragt
  • Lufthavnen er en ud af to lufthavne i Europa, der er godkendt til REST (Remote Explosive Scent Tracing). Det betyder, at en toptrænet hund ved at snuse til et luftprøvefilter kan afgøre, om der er sprængstoffer-partikler eller lignende, som kan bringe flysikkerheden i fare 
  • REST-metoden er yderst tids- og omkostningsbesparende og efterspørges af en lang række kunder såvel nationalt som internationalt. Metoden gør sikkerhedskontrollen hurtigere og mere effektiv - og er efterspurgt af både danske og internationale kunder



Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.