Danske Rederier har fået ny leder af bestyrelsenMandag 13. april 2026 kl: 15:03 Af: RedaktionenCaroline Pontoppidan er blevet valgt som ny forkvinde for bestyrelsen i Danske Rederier. Det skete på foreningens generalforsamling, og Caroline Pontoppidan, der er Executive Vice President (EVP) & Chief Corporate Affairs Officer hos A.P. Møller - Maersk, afløser Torben Carlsen, der har haft posten siden 2023 og snart forlader post som koncernchef hos DFDS Caroline Pontoppidan har de seneste tre år været næstformand i Danske Rederier, og er den første kvinde, der bliver formand for Danske Rederier. - Ordentlige rammevilkår for de danske rederivirksomheder er en forudsætning for, at vi fortsat har skibe på dansk flag. I et super konkurrenceudsat erhverv er det helt afgørende, at vi som rederier har en organisation i ryggen, der forstår vores virkelighed helt ud i maskinrummene og kan omsætte denne viden til politiske rammer, der holder os i skibsfartens verdenselite, siger Caroline Pontoppidan. Anne H. Steffensen, der er administrerende direktør i Danske Rederier, fremhæver, at Caroline Pontoppidan har været et markant og dedikeret medlem af bestyrelsen for Danske Rederier i de seneste år. - Jeg er sikker på, hun er den helt rigtige person til at sætte kursen fremad. Caroline har årelang erfaring med skibsfart og kender om nogen til den virkelighed, som danske rederivirksomheder opererer i. Jeg glæder mig meget til samarbejdet, siger Anne H. Steffensen. Danske Rederiers bestyrelse består af syv medlemmer fra forskellige rederier. Caroline Pontoppidan overtager fra dags dato posten fra Torben Carlsen fra DFDS. - Jeg vil gerne sige tusind tak til afgående formand Torben Carlsen for en kæmpe indsats for at sikre ordentlige vilkår for dansk skibsfart. Torben har på alle måder bidraget med stor indsigt og erfaring og har også sat stærke fodaftryk i vores europæiske arbejde. Og så har Torbens gode humør gjort selv høj bølgegang let at komme igennem. Jeg ønsker Torben alt det bedste på den videre færd, siger Anne H. Steffensen, der er administrerende direktør i Danske Rederier. Posten som næstformand i Danske Rederier overtager Jan Rindbo fra D/S Norden A/S. Danske Rederiers bestyrelse efter generalforsamlingen:
CV for Caroline Pontoppidan:
![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |