FORSIKRINGSSELSKAB:

11 gange dagligt - tabt gods skaber farlige situationer på vejene

Tirsdag 7. april 2026 kl: 13:59
Af: Redaktionen

Over 4.000 gange blev der tabt gods på statsvejene - eksempelvis på landets motorveje. Det viser tal, som Vejdirektoratet har givet forsikringsselskabet Gjensidige. Det svarer til 11 gange dagligt. Det tabte gods skaber farlige situationer for både trafikanter og arbejdere på vejene, lyder det fra skadedirektør i Gjensidige, Lene Rasmussen


Det præcise antal gange, Vejdirektoratet måtte rykke med medarbejdere og afspærringsvogn ud sidste år, var 4.031. 

Hos Gjensidige peger man på, at tallet formentligt er endnu højere, da Vejdirektoratet kun dækker over motorveje og større statsveje.  

Forsikringsselskabet fremhæver også, at hver gang tabt gods ender på vejen, er det til fare for bånde trafikanter og de medarbejdere, der må ud og rydde op. Derfor er det Ifølge skadedirektør i Gjensidige, Lene Rasmussen, en god ide at bruge ekstra tid på at sikre, at godset på bil eller trailer er spændt forsvarligt fast inden, ,man begynder transporten.


- Det kan skabe utrolig farlige situationer i trafikken, når gods ryger af midt på vejen, fordi trafikanter, der ofte kommer med høj fart, kan være nødsaget til at vige udenom eller bremse op. Brug derfor gerne den ekstra tid på at sikre lasten ordentligt - det er en enkel måde at tage ansvar for alles sikkerhed, siger hun.


Vægtfordelingen er vigtig
De mange sager, som Vejdirektoratet rykker ud til, dækker både over tabte genstande fra erhvervskøretøjer og private. Det kan være alt fra byggematerialer til cykler og haveaffald. 


Men det er ikke kun manglende fastspænding, der skaber farlige situationer i trafikken. Ifølge Lene Rasmussen, er vægtfordelingen af lasten, en overset risikofaktor, der kan skabe ubalance - enten ved for megen vægt på trækkrogen - eller manglende vægt, så traileren nærmest løfter bagenden på den bil, den er koblet på.


Manglende sikring af gods kan få konsekvenser ud over de farlige situationer i trafikken. Ifølge Rigspolitiet kan tabt gods i trafikken udløse en bøde, og i alvorlige tilfælde risikerer man en betinget frakendelse af kørekortet. 



Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.