Priserne på olie stiger og øger fokus på andre løsningerOnsdag 11. marts 2026 kl: 11:05 Af: Jesper ChristensenFor mange virksomheder udgør omkostninger til brændstof en stor driftsudgift. Derfor påvirker udsving i brændstofpriserne virksomhedernes likviditet. Den aktuelle situation, hvor USA og Israles krig mod Iran har fået oliepriserne til at stige mærkbart, har eksempelvis fået Renault Trucks til at reagere og pege på, at der findes andre energi-løsninger end dieselolie Derfor er det ifølge Renault Trucks overvejelserne værd, at skifte fra dieseldrift til el-drift. Hver gang dieselprisen stiger, forbedres den relative økonomi ved el-lastbiler og varebiler. Samtidig får ens virksomhed mere stabile driftsomkostninger. Elektromobilitet er derfor ikke længere kun et spørgsmål om bæredygtighed, men i stigende grad også en økonomisk fornuftig beslutning, fremfører Renault Trucks. Den franske lastbilproducent, der er en del af Volvo-koncernen, har været blandt pionererne inden for elektriske lastbiler - små som store. I dag spænder udbuddet af elektriske køretøjer hos Renault Trucks fra 3,5 tons til 65 tons totalvægt - fra bydistribution til international transport. ![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |