Flypassager havde skjult knap 2,5 kg herion i en kuffert

Onsdag 25. februar 2026 kl: 13:34
Af: Redaktionen

I vinterferien stoppede Toldstyrelsen en rejsende i Københavns Lufthavn, som forsøgte at smugle knap 2,5 kilo heroin med ind i Danmark. Kokainen var gemt i en kuffert

Den rejsende havde vakt særlig opsigt, da Toldstyrelsens medarbejdere udførte kontrol blandt passagerer i Københavns Lufthavn en dag i vinterferien. Mistanken viste sig at være berettiget, for i den rejsendes kuffert fandt tolderne 2,45 kg heroin.


- Denne sag viser, at smuglerne er meget kreative, og derfor holder vi os også på tæerne. Det er tilfredsstillende, at vores medarbejdere fandt frem til stoffet, som blev forsøgt smuglet ind i Danmark, siger kontroldirektør i Toldstyrelsen, Jeppe Kjærgaard.


Sagen er nu overdraget til Københavns Politi, som står for den videre efterforskning.


Toldstyrelsen samarbejder med politiet om kontrollen af forskellige former for narkotika for at begrænse ulovlig import og handel i Danmark. Sagerne bliver overdraget til politiet, der som ansvarlig myndighed står for den videre efterforskning.





Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.