Toldstyrelsen justerer toldekspeditionernes nye åbningstider

Onsdag 25. februar 2026 kl: 11:46
Af: Redaktionen

Toldstyrelsen justerer toldekspeditionernes nye åbningstider
Toldekspeditionernes nye åbningstider pr. 1. marts. (Illustration: Toldstyrelsen)

De nye, reducerede åbningstider i toldekspeditionerne, der træder i kraft søndag 1. marts, er blevet justeret en smule efter input fra erhvervslivet


Toldstyrelsen meldte tidligere ud, at åbningstiderne i de fleste toldekspeditioner ville blive ændret fra 1. marts. Det har fået erhverslivet til at reagere, så Toldstyrelsen har ændret en smule på de åbningstider, der var meldt ud. De nye og ændrede åbningstider gælder i Padborg samt DFDS-terminalen og Frihavnen i København.


Oversigt over de nuværende åbningstider og de nye åbningstider, der træder i kraft søndag 1. marts.


I forbindelse med toldekspeditionernes nye åbningstider oplyser Toldstyrelsen at toldekspeditionernes åbningstider er ændret for at tilpasse den løbende drift, så Toldstyrelsen bruger sine ressourcerne der, hvor behovet er størst.


Toldstyrelsen peger på, at tilpasningerne også sker for at kunne bruge flere kræfter på kontrol af varer, der kommer til Danmark, og for at forberede den øgede digitalisering af toldbehandlingen.


Samtidig bliver dele af toldbehandlingen centraliceret for at sikre en ensartet og kompetent kundeservice.


De nye åbningstider er fastlagt ud fra en samlet betragtning, som blandt andet tager højde for antallet af ekspeditioner i ydertidspunkter, muligheden for alternativer til at besøge en fysisk toldekspedition og behovet for Toldstyrelsens tilstedeværelse ved grænsen.


Toldstyrelsen oplyser videre, at de nye åbningstider i havnebyer er planlagt ud fra færgernes ankomster og afgange.


Hvis man har behov for at få frigivet en vare ved eksport eller behov for konkret hjælp for at komme videre med en toldangivelse uden for ekspeditionernes åbningstider. Kan man kontakte Toldstyrelsen på telefon eller på mail.



Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.