REDERIKONCERN:

Fragtmængderne var stabile i januar

Torsdag 19. februar 2026 kl: 15:36
Af: Redaktionen

DFDS, der driver et omfattende rutenet med både ro/ro- og ro/pax-færger, melder om stabile fragtmængder i januar i år sammenholdt med januar sidste år

De samlede mængder var på 3,3 millioner lanemeter i januar 2026, hvilket var 1,2 procent højere end i januar sidste år. Justeret for ruteændringer var fragtmægderne 0,5 procent lavere.


Nordsømængderne var højere end i 2025, hovedsageligt drevet af højere mængder på flere ruter, mens middelhavsmængderne var lavere end i 2025 på grund af kapacitets-reduktioner.


Mængderne på Den Engelske Kanal var højere end i 2025, drevet af de nye Jersey-ruter, mens mængderne på øvrige ruter var lidt lavere. Østersøens mængder var højere end i 2025, mens Gibraltarstrædets mængder var lavere end i 2025 på grund af færre sejladser.


I de seneste 12 måneder steg de samlede transporterede fragt-lanemeter med 0,1 procent fra 41,5 millioner i 2025-24 til 41,5 millioner i 2026-25. Justeret for ruteændringer var der tale om en nedgang på 1,4 procent.


På passagerområdet steg passagertallet med 1,1 procent til 215.000 justeret for ruteændringer. Den justerede stigning skyldtes primært flere passagerer på Gibraltarstrædet.


I de seneste tolv måneder har det været en nedgang i det samlede antal passagerer på 21,3 procent fra 6,6 millioner for 2025-24 til 5,2 millioner i 2026-25. Justeret for ruteændringer var nedgangen på 4,4 procent.



DFDS færgemængder:


Januar


Seneste 12 måneder

Fragt

2024

2025

2026

Ændr.


2024

2025

2026

Ændr.

Lanemeter, '000

3.329

3.283

3.324

1,2 %


38.633

41.488

41.540

0,1 %











Passager

2024

2025

2026

Ændr.


2024

2025

2026

Ændr.

Passagerer, '000

300

263

221

-16,1 %


4.632

6.611

5.205

-21,3 %

(Kilde. DFDS)


DFDS rapporterer månedlige færgemængder for fragt og passagerer med henblik på at give yderligere indsigt i trends for mængdeudviklingen i DFDS’ europæiske rutenetværk, der muliggør varehandel og rejser i og omkring Europa.




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.