Lodsvæsen i Tyskland skal have to nye lodsbåde

Tirsdag 10. februar 2026 kl: 10:02
Af: Redaktionen

Lodsvæsen i Tyskland skal have to nye lodsbåde
(Illustration: Wasserstraßen- und Schifffahrtsverwaltung des Bundes, WSV)

I Tyskland har Die Wasserstraßen- und Schifffahrtsverwaltung des Bundes (WSV) bestilt to nye SWATH-lodsbåde til Lotsbetriebsverein e.V. De to nye fartøjer, der skal erstatte de nuværende SWATH-både »Duhnen« og »Döse«, forventes leveret i slutningen af 2027


SWATH står for Small-Waterplane-Area-Twin-Hull og er kendetegnet ved to torpedolignende undervands-skrog, der er forbundet med en platform ovenpå. Konstruktion giver en stabil og rolig sejlads, hvilket er afgørende, når lodser skal stige ombord på store skibe - også i dårligt vejr. 


Da det meste af fartøjets volumen ligger under vandlinjen, bliver den relative bevægelse mellem fartøjer mindre, hvilket øger sikkerheden ved personoverførsel.


Tekniske specifikationer:
  • Længde over alt - 25,63 meter
  • Bredde over alt - 14,27 meter
  • Dybgang (konstruktion) - 2,70 meter
  • Fart - 18 knob (ca. 33 km/t)
  • Motor - 4 motorer à 600 hk (441 kW), IMO Tier III-emissionsstandard
  • Drivline - Dieselelektrisk
  • Personkapacitet - 12 personer plus besætning
  • Fartøjerne kan desuden medbringe forsyninger 

Lodser spiller en central rolle i sikkerheden til søs, især ved ind- og udsejling af store skibe i tyske farvande. De nye SWATH-både er et vigtigt skridt mod at modernisere og forbedre arbejdsforholdene for lodserne, så de kan udføre deres opgaver sikkert og effektivt.






Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.