|
NORDSJÆLLANDSK KOMMUNE:
Renovationsselskab indstiller affaldsindsamling på grund af sne og isOnsdag 7. januar 2026 kl: 10:57 Af: RedaktionenAffaldstømningen er midlertidigt indstillet i hele Frederikssund Kommune. Kommunens renovatør, Verdis, har truffet beslutningen for at undgå faldulykker blandt medarbejderne som følge af glatte veje Frederikssund Kommune oplyser på baggrund af vejrudsigten, at den almindelige affaldstømning tidligst kan genoptages i slutningen af næste uge. Den nordsjællandske kommune oplyser videre, at da indstillingen forventes at vare seks dage eller mere, vil de manglende tømninger ikke blive indhentet efterfølgende. Der gælder dog enkelte undtagelser. Af hensyn til hygiejnen tømmes der fortsat ved plejecentre og daginstitutioner. Der forsøges også tømning ved ejendomme med nedgravede affaldsbeholdere, hvor forholdene tillader det. Borgere, der løber tør for plads i affaldsbeholderen, har følgende muligheder:
Frederikssund Kommune etablerer onsdag midlertidige standpladser flere steder i kommunen med beholdere til restaffald og madaffald, som man kan benyttes ved akut overfyldning af uhygiejnisk restaffald og madaffald. Kommune understreger, at det er Verdis, der af hensyn til medarbejdernes sikkerhed har besluttet at indstille affaldsindsamlingen - og ikke af den enkelte renovationsmedarbejder. ![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |