|
REDERIORGANISATION:
Lov om krigsforsikring er rettidig omhuMandag 8. december 2025 kl: 13:40 Af: RedaktionenEt enstemmigt Folketing vedtog i sidste uge en lov om krigsforsikring. Rederiorganisationen Danske Rederier fremhæver, at loven sikrer, at den danske handelsflåde kan sejle videre i tilfælde af krig og opretholde afgørende forsyningskæder Hos Danske Rederier forklarer man, at skibene i den danske handelsflåde under normale omstændigheder er forsikret via det kommercielle forsikringsmarked. Uden forsikring kan man selvsagt ikke sejle. Men i krigssituationer er situationen en anden. Derfor har et enigt Folketing vedtaget en række ændringer til Lov om krigsforsikring af skibe, som sikrer, at danske skibe fortsat kan operere med den nødvendige forsikring på plads i en krigssituation, hvor det kommercielle forsikringsmarked ikke længere fungerer. Erhvervs- og søfartsminister Morten Bødskov (S) fremhævede under førstebehandlingen af lovforslaget i oktober, at Danmark er en stor søfartsnation, og at det er vigtigt, at skibene også kan sejle, hvis Danmark bliver angrebet af en fremmed magt, eller hvis to eller flere stormagter går i krig med hinanden. Det er helt afgørende for forsyningssikkerhed, både i Danmark, men også på Færøerne og i Grønland. - Som chef for Danske Rederier er jeg utroligt taknemmelig for - og stolt af - at et enigt Folketing har vedtaget denne lov, som sikrer, at vores skibe fortsat kan operere, hvis det forfærdelige skulle ske, at Danmark bliver involveret i en krig. Vi lever i en usikker og omskiftelig verden. Vedtagelsen af dette lovforslag er rettidig omhu og det vil jeg gerne sige stor tak for, siger Anne H. Steffensen, der er administrerende direktør i Danske Rederier. Under førstebehandlingen af lovforslaget fremhævede erhvervs- og søfartsminister Morten Bødskov, at dansk skibsfart er et erhverv, der bringer tusindvis af job til Danmark og milliarder i eksportindtægter og derfor vil regeringen også hjælpe erhvervet med at håndtere denne udfordring. - Det er utroligt værdifuldt, at der på Christiansborg bredt er anerkendelse af, at dansk skibsfart er et strategisk vigtigt aktiv for Danmark. Det er den enstemmige vedtagelse af dette lovforslag et stærkt udtryk for. Og som Morten Bødskov og flere ordførere har nævnt under lovgivningsprocessen, så er det usædvanligt, at man vedtager et lovforslag, som man håber, at der aldrig nogensinde bliver brug for. Men det er altså tilfældet her, siger Anne H. Steffensen. Lidt om den nye lov:
![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |